06. jan. 2025 kl. 13:20
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Trump rygtes at ville målrette og indsnævre toldplaner - ...

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på sine planer om at indføre told på varer, der skal ind i USA, men nu rygtes det, at han vil målrette indsatsen.

Det skriver Washington Post ifølge Bloomberg News.

Det kan indsnævre feltet af varer, der bliver ramt, og den mulighed bliver modtaget positivt hos investorer verden over. De europæiske aktieindeks skyder op midt på dagen, hvor nyheden er sendt ud. I Frankrig stiger CAC 40-indekset med 2 pct. efter at ligge svagt i grønt forinden, ligesom det tyske DAX-indeks har vekslet en lille stigning til et plus på 1,3 pct.

Herhjemme har C25-indekset mindsket sit fald til 0,5 pct. fra omkring 1 pct. tidligere på formiddagen.

Ifølge Washington Post havde Trump oprindeligt planer om toldsatser, der bredt set skulle være i niveauet 10-20 pct. og gælde for import fra alle lande. Nu lægger han i stedet op til at målrette tolden mod sektorer, der vurderes at være kritiske for landet.

Målet er, at for de sektorer skal produktion tilbage til USA, skriver mediet med henvisning til unavngivne kilder med kendskab til de igangværende diskussioner. Trump ventes dermed i særlig grad at rette fokus mod forsvarsindustrien og medicinalindustrien. Også energisektoren kan blive inkluderet, oplyser kilderne.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her