06. okt. 2025 kl. 12:47
53 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg har modtaget 750 skadesanmeldelser fra danske kunder...

Weekendens stormfulde vejr har givet travlhed hos forsikringskoncernen Tryg, der foreløbigt har modtaget 750 skadesanmeldelser fra danske kunder relateret til vejrbegivenheden Amy.

Tallet på 750 er opgjort per mandag kl. 11.30, men antallet af skader vokser fortsat, oplyser Tryg til MarketWire.

Af anmeldelserne udgør 60 pct. vandskader, mens stormskader udgør 40 pct.

- Vi har rykket ud med akut skadeservice over weekenden, hvor vi har hjulpet kunder med at bremse og stoppe større skader. I dag har der været travlt på telefonerne fra morgenstunden, og vi har indsat ekstra bemanding for at sikre, at vi har kapacitet til at hjælpe vores kunder, siger Carsten Hvass-Nielsen, skadesdirektør for bygning hos Tryg.

Han tilføjer, at selskabet har hjulpet flest kunder i Nordjylland, men også kunder på Fyn og Trekantområdet er ramt. Der er færre skader fra kunder på Sjælland, og her er det primært vandskader, som der bliver anmeldt.

- Der er typisk tale om skader, hvor tagsten er blæst af, og hvor der efterfølgende er trængt vand i boligen hos vores kunder. Vi har også en del skader, hvor der er kommet vand i kælderen som følge af den kraftige regn og lokale skybrud.

- Stormskaderne omfatter som sædvanligt skader på tage, hegn og drivhuse, og så er der trampoliner, som har taget en tur hen over grunden og lavet skader på bygninger og biler, siger Carsten Hvass-Nielsen.

I Norge har vejrbegivenheden været endnu mere ekstrem. Her havde Tryg søndag aften allerede modtaget 1000 skadesanmeldelser.

- Dette er en af de mest omfattende efterårsstorme, vi har set i flere år, siger Steffen Andreas Gjørva, chef for bygning og aktiver hos Tryg i Norge.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her