04. dec. 2024 kl. 07:44
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg sigter efter forsikringsresultat på 8,0-8,4 mia. kr....

Forsikringskoncernen Tryg vil løfte indtjeningen yderligere i de kommende år og sigter i 2027 efter at skabe et forsikringsresultat på 8-8,4 mia. kr. Samtidig kan aktionærerne se frem til store udlodninger og et ekstraordinært aktietilbagekøb.

Det oplyser selskabet forud for sin kapitalmarkedsdag i London onsdag.

Det nye mål for forsikringsresultatet i 2027 ligger en smule i underkanten af analytikerkonsensus, der ifølge Bloomberg News ligger på 8,4 mia. kr.

I den seneste strategiperiode frem mod udgangen af 2024 var målet et forsikringsresultat på 7,0-7,4 mia. kr. Siden er prognosen for 2024 dog løftet til 7,2-7,6 mia. kr.

For aktionærerne varsler Tryg samlede udbetalinger på 17-18 mia. kr. i perioden 2025-2027, heraf 15-16 mia. kr. i ordinært udbytte og 2 mia. kr. via et ekstraordinært aktietilbagekøb. Aktietilbagekøbet starter den 4. december og løber til og med den 30. juni næste år.

Tryg har i 2027 desuden et mål om en combined ratio på omkring 81.

Her var målet i strategiperioden for de tre år frem til og med 2024 en combined ratio på højest 82.

Tryg har også igen et mål for afkastet af "own funds", som i 2027 skal være på 35-40 pct. sammenlignet med minimum 25 pct., som var målsætningen i 2024.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her