17. apr. 2024 kl. 12:59
77 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg/Citi: Opløftende meldinger på telekonference efter r...

Efter forsikringskoncernen Trygs telekonference onsdag efter regnskabet for første kvartal er aktien i selskabet vendt til et pænt plus fra et lille minus før.

Analytikerne virker da også til at være ganske betryggede i det, de hørte på telekonferencen - herunder den amerikanske storbank Citi.

Citis Tryg-analytiker, Alexander Evans, noterer blandt andet, at Trygs ledelse på telefonkonferencen fremhævede, at kun ca. 15 pct. af den højere motorskadefrekvens krævede ny prissætning.

- Tryg har taget prissætningsinitiativer, som man er sikker på vil slå igennem og gøre privatforsikringer til en større bidragyder til koncernens underliggende forbedring af skadesprocenten, skriver han i en kommentar.

Han har også bidt mærke i, at Tryg har øget priserne mere end inflationen i Norge, da man her ikke er tilfreds med rentabilitetsniveauet.

- Og man forventer, at dette vil slå igennem i løbet af de næste 6-12 måneder, påpeger analytikeren.

Tryg-ledelsen talte også om, at motorskadefrekvensen udviklede sig meget bedre i marts efter en dårlig skandinavisk vinter i januar og februar.

Desuden noterer analytikeren Tryg-ledelsens vurdering af, at den ikke mener at have nogen eksponering til branden i den danske Børsbygning tirsdag.

- Ledelsen forventer også at se på den høje solvens på et tidspunkt i andet halvår, hvor vi forventer et aktietilbagekøb, skriver Alexander Evans endvidere.

Tryg-aktien ligger ved 13-tiden 2,2 pct. højere i 142 kr.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her