16. okt. 2023 kl. 10:44
137 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg/Danske: Attraktiv aktiekurs - gentager "køb" med et ...

Forsikringskoncernen Tryg leverede fredag et regnskab for tredje kvartal, der var hårdt belastet af vejrrelaterede skader, men ser man på den underliggende forretning var udviklingen bedre end ventet.

Det skriver analytiker Asbjørn Mørk fra Danske Bank, som finder værdisætningen af Tryg-aktien "attraktiv" og derfor gentager en købsanbefaling, mens kursmålet løftes 5 kr. til 165 kr.

Trygs forsikringstekniske resultat endte primært på grund af vejrskader for 611 mio. kr. 5 pct. under konsensusforventningerne, men korrigeres tallene til normaliserede forhold, kan forsikringsresultatet opgøres til 2120 mio. kr. i kvartalet.

Det er 1 pct. over konsensus og det næstbedste resultat nogensinde, fremhæver analytikeren.

Han noterede også, at Trygs ledelse som ventet afviste opkøbsappetit uden for Norden.

Et positivt indslag i regnskabet var også et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr., men "desværre vil Tryg ikke distribuere yderligere overskydende kapital indtil sent i 2024", skriver Asbjørn Mørk.

Han forventer, at Tryg på grund af de seneste omkostningsbesparelser og et gunstigt pris-/inflationsmiks vil øge forsikringsresultatet i 2027 med næsten 1 mia. kr. i forhold til det estimerede overskud på 7,4 mia. kr. i 2024.

Og en aktiekurs i forhold til indtjening (justeret) på 13,2 finder han "attraktiv". Derfor den positive anbefaling og et kursmål, der indikerer et potentiale på små 20 pct. i forhold til den aktuelle kurs på 138,30 kr.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her