17. feb. 2025 kl. 15:53
358 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsno...

Aktien i tyske Thyssenkrupp har vind i sejlene mandag, da udsigten til højere forsvarsbudgetter i Europa har fået investorerne til at stille skarpt på koncernens planer om at udskille og børsnotere sin forsvarsforretning.

Det skriver Bloomberg News.

Der er tale om underforretningen Marine Systems, som står for 70 pct. af Natos ikke-nukleare ubådsflåde, som Thyssenkrupp har indledt planer om at børsnotere.

Udover at børsnoteringen formentlig vil tiltrække stor investorinteresse, vurderer Bank of America samtidig, at en udskillelse af forsvarsforretningen vil gøre det lettere for en bredere vifte af investorer, som er underlagt forskellige miljømæssige og sociale regler, at investere i Thyssenkrupp.

Ifølge Bank of America vil Marine Systems´ værdi være omkring halvdelen af Thyssenkrupps nuværende markedsværdi, som ifølge Bloomberg News ligger på 3,46 mia. euro mandag.

Thyssenkrupp-aktien stiger mandag 18,7 pct. til 5,56 euro.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her