21. mar. 2025 kl. 11:40
84 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tysk overhus baner vej for milliard-pakke - NY

De tyske delstater i Bundesrat, der er det tyske overhus, har fredag stemt en ændring af den tyske forfatning hjem, der baner vej for en 500 mia. euro forsvares- og infrastukturpakke.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var nødvendigt med et ja fra totredjedele af stemmerne fra de 16 delstater - og det endte med, at 53 ud af 69 medlemmer i det tyske overhus stemte ja. Dermed følger de parlamentet, Bundesrat, der stemte ja i tirsdags.

Det tyske overhus var den sidste store forhindring, der skulle bestiges, for at den gældsfinansierede investeringspakke kan gennemføres.

Der kan nu blive oprettet en fond på de 500 mia. euro, og fredagens ja lemper de ellers strenge låneregler for at tillade højere udgifter til forsvaret.

De europæiske ledere frygter, at ændringer i USA´s politik under præsident Donald Trump i særdeleshed kan efterlade Europa udsat over for både Rusland og Kina.

- Truslen fra øst, fra Moskva, er stadig til stede, mens støtten fra vest ikke længere er, hvad vi engang var vant til, siger den bayerske ministerpræsident, Markus Soeder, i forbindelse med afstemningen ifølge AFP.

- Jeg er en overbevist transatlantiker, men tillidsforholdet til USA er, i hvert fald for mig og mange andre, blevet dybt rystet. Tyskerne er bekymrede, siger han.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her