02. sep. 2025 kl. 11:50
58 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tysk solcelleproducent falder tungt efter nedjustering

Den tyske solcelleproducent SMA Solar falder på børsen i Frankfurt onsdag med 16,9 pct. til 16,13 euro efter en stor nedjustering af forventningerne til 2025.

- De forventede salgsresultater for 2025 og de følgende år i Home & Business Solutions-divisionen er yderligere forværret betydeligt i løbet af tredje kvartal, skriver selskabet i en meddelelse.

Som følge af udviklingen vil divisionens aktiver blive påvirket af yderligere engangseffekter, herunder lagernedskrivninger, nedskrivninger af aktiverede forsknings- og udviklingsprojekter samt anlægsaktiver som produktionslinjer.

- Derudover forventes der periodiseringer for omstruktureringsforanstaltninger. I alt forventer direktionen negative engangseffekter på ca. 170 til 220 mio. euro, skriver selskabet.

For 2025 venter SMA Solar nu et negativt driftsresultat, EBITDA, på mellem minus 80 og minus 30 mio. euro.

Den tidligere forventning var et positivt driftsresultat på 70-80 mio. euro.

Forventningerne til omsætningen er desuden justeret til 1450-1500 mio. euro mod en tidligere forventning på 1500-1550 mio. euro.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her