20. jun. 2024 kl. 08:38
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tysk Vestas-rival henter ordrer på 172 MW i hjemlandet - NY

Den tyske vindmølleproducent Nordex, der konkurrerer med blandt andet danske Vestas, har haft godt gang i ordreindgangen på hjemmemarkedet i den forgangne periode.

Senest har selskabet hentet forskellige ordrer på samlet 172 megawatt (MW) i Tyskland, fremgår det af en meddelelse torsdag morgen.

Den største enkeltbestilling er til et projekt i delstaten Niedersachsen, der har Hannover som hovedby. Her er der blevet bestilt møller med en samlet kapacitet på lige knap 75 MW til projekter i Osnabrück og Vechta.

Heri indgår der også en 20-årig serviceaftale i højeste prisklasse, oplyser Nordex.

Idriftsættelsen af projekterne i Niedersachsen ventes at ske i efteråret 2025.

Derudover har Nordex fået bestilling på 11 styk 6,8 MW-møller, der skal erstatte 17 ældre 1,5MW-møller i et repowering-projekt.

De gamle møller stammer også fra Nordex - solgt under det tidligere brand, Südwind, for 22 år siden, oplyser selskabet.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her