08. sep. 2025 kl. 16:33
73 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tyske VW vil give kineserne baghjul med billige elbiler

Folkevognskoncernen, VW, vil slå kineserne af banen med billige elbiler. Derfor er Volkswagen kommet med en række prismæssigt mere overkommelige elbiler, der skal udfordre hurtigt voksende kinesiske rivaler. Tiltaget kommer midt i en tid med, at Tysklands bilsektor er ramt hårdt af indtjeningsproblemer.

De fire små elbiler, der blev kørt frem på tysk hjemmebane, er lavet af VW samt de VW-mærker Cupra og Skoda med startpriser på omkring 25.000 euro svarende til omkring 185.000 kr.

Planen er, at de kommer på gaden i 2026, oplyser VW ifølge nyhedsbureauet AFP.

Og det er meningen at de billigere biler skal få kunderne til at foretrække dem fremfor kinesiske elbiler, der vinder markedsandele i Europa.

At VW kan komme med en billigere elbil skyldes, at der er opnået betydelige omkostningsbesparelser på bilerne ved at dele teknologi på tværs af de forskellige modeller.

Den tyske koncern, der favner Audi, Bentley, Bugatti, Lamborghini, Porsche, SEAT, Škoda, Cupra, Ducati samt lastbilmærkerne Scania og MAN, har som mellemlangsigtet mål at opnå en markedsandel på 20 pct. i segmentet for små elbiler i Europa.

- Den nye modelfamilie bringer premiumteknologi til en klasse, der repræsenterer muligheden for elektrisk mobilitet for mange mennesker, oplyser den tyske koncern.

Det er dog en svær opgave for tyskerne at tage kampen op mod kineserne. I München annoncerede den kinesiske elbilgigant BYD mandag, at dens elektriske kompaktbil Dolphin Surf, der allerede er blevet solgt i Europa siden maj for omkring 20.000 euro eller omkring 150.000 kr., vil blive produceret fra slutningen af 2025 på dens fremtidige ungarske fabrik.

Det betyder, at den kinesiske producent undgår de toldsatser, som EU har pålagt kinesiskproducerede elbiler, på grund af hvad Bruxelles kalder urimelig statsstøtte.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her