12. aug. 2025 kl. 11:04
102 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tyskland: De finansielle aktørers forventningsindeks skuffer

De tyske finansielle aktører er mere skeptiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks for august. Forventningsindekset faldt til 34,7 fra 52,7 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald, men kun til 39,5.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 68,6 fra minus 59,5. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til minus 67,0.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her