29. nov. 2023 kl. 07:42
96 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tyskland: Inflationen aftog minimalt i toneangivende dels...

Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, oplevede i november en marginal afmatning i inflationen.

Det fremgår af forbrugerpristal fra delstaten, der er fremlagt onsdag morgen forud for offentliggørelsen af den samlede udvikling for hele Tyskland klokken 14.

Forbrugerpriserne faldt på månedsbasis med 0,3 pct. i oktober sammenlignet med et fald på 0,1 pct. måneden før.

På årsbasis steg forbrugerpriserne med 3,0 pct. sammenlignet med 3,1 pct. i oktober, og der var dermed tale om en afmatning i inflationen på 0,1 pct.point.

Nordrhein-Westfalen er som oftest en god indikator for udviklingen i hele Tyskland. I de seneste 20 år er forbrugerpriserne i delstaten ifølge Bloomberg News ikke afveget mere end 0,45 pct.point fra den nationale opgørelse.

Udviklingen i Nordrhein-Westfalen ligger på linje økonomernes forventninger til den generelle udvikling i Tyskland på månedsbasis i november. Her er forud for offentliggørelsen i eftermiddag ventet et fald på 0,1 pct.sammenlignet med en flad udvikling i oktober.

Dertil ventes inflationen at være aftaget med 0,3 pct.point til 3,5 pct. fra 3,8 pct. i oktober.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her