30. jun. 2025 kl. 14:48
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tyskland/AL: Tyskerne har fået styr på inflationen

Den tyske inflation var på 2 pct. i juni - og er faldet fra en årlig prisstigningstakt på 2,1 pct. i maj.

Det viser den foreløbige opgørelse mandag.

- Tyskerne har fået styr på inflationen. Det lave tempo i tysk økonomi er med til at dæmpe presset på priserne. Inflationen ramte i juni de ønskede 2 pct. Det er både inflationen og kerneinflationen, som aftog en anelse i juni, hvilket er lidt bedre end ventet, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Prisernes stigningstakt er nede på det laveste niveau siden oktober 2024.

Estimaterne fra økonomerne lød ifølge Bloomberg News på 2,2 pct.

- Den aftagende inflation vil bane vejen mod bedre tider i tysk økonomi. Den lavere inflationen sikrer stigende købekraft og lavere renter, hvilket giver tyskerne en økonomisk håndsrækning til at sætte mere fart på privatforbruget, siger Allan Sørensen.

Cheføkonomen mener dog, at væksten i tysk økonomi fortsat "vil være nødlidende i 2025". Han mener imidlertid, at væksten over de næste par år vil være tiltagende i det tyske.

- Tysk økonomi har brug for en hjælpende hånd. Tysk økonomi har stort set ikke flyttet sig ud af stedet over det seneste fem og et halvt år, siger Allan Sørensen.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her