Den schweiziske storbank UBS har taget et kig på, hvad 2026 kan byde på for den amerikanske del af finansmarkederne, og det helt store og springende punkt for forudsigelserne er, om kunstig intelligens vil forløse det potentiale, mange taler om.
Sker det, kan det amerikanske aktiemarked gennem 2026 stige med 25 pct. fra det nuværende niveau.
- I fysikkens verden er "undvigelseshastighed" den minimale hastighed, et objekt skal have for at slippe fri af jordens tyngdekraft. Og vi mener, at det store spørgsmål for markederne i år er, om AI-innovation, finanspolitisk forbrug og lempeligere pengepolitik kan hjælpe den globale økonomi med at bryde fri af vægten fra gæld, politisk usikkerhed og vedvarende inflation, hedder det i en kommentar fra UBS.
- AI er centralt; hvis boomet leverer reelle produktivitetsgevinster, kan vi se en ny vækstcyklus. Derudover bør den økonomiske vækst især begynde at accelerere i anden halvdel af året, mens finans- og pengepolitikken ser understøttende ud.
Mandag stiger det amerikanske hovedindeks, S&P 500, med omtrent 1,6 pct. til mere end 6700 indekspoint, og derfor ligger der en potentiel fremgang frem til slutningen af december 2026 på mere end 25 pct., hvis den schweiziske investeringsbanks "bullcase" på 8400 indekspoint indfries.
Det kræver, anføres det, fortsat robust og bred investering i kunstig intelligens i kombination med, at afkastet på de investeringer overgår forventningerne og dermed øger produktiviteten og løfter indtjeningerne. Det vil også kræve, at økonomien i USA vokser med mere end den langsigtede tendens på 2,0 pct. med lav ledighed og sund lønvækst, samt at de amerikanske toldsatser på import falder til under 10 pct., ligesom en bedring i den globale stemning fra en våbenhvile i Ukraine i er forudsat.
Lige nu beregner The Budget Lab hos University of Yale, at den gennemsnitlige importtold til USA er på knap 17 pct.
Basisscenariet for det amerikanske aktiemarked er dog ifølge UBS stadig en solid fremgang på næsten 15 pct. til 7700 indekspoint for S&P 500´s vedkommende. Det ville kræve solide investeringer i kunstig intelligens og øget produktivitet derfra, men en mere moderat makrovækst i USA på 2,0 pct. og en ledighed fortsat under 5,0 pct. mod senest 4,4 pct. i september.
De nuværende toldsatser kunne i det scenario fortsætte uændrede, men det ville kræve, at renten i USA bliver sat ned i niveauet 3,00-3,50 pct. mod de nuværende 3,75-4,00 pct.
"Bjørnescenariet" er derimod grum læsning. Her ser UBS, at aktiemarkedet i USA ville falde med knap 33 pct. fra mandagens niveau.
- AI-investeringerne går i stå eller falder på grund af skuffende afkast, tekniske tilbageslag eller forældelse. Virksomheders forsigtighed fører til reducerede kapitalinvesteringer og langsommere adoption, antager investeringsbanken i dette scenarie i relation til udviklingen inden for kunstig intelligens.
UBS ser samtidig i denne negative forudsigelse et "skarpt fald" i væksten til under den langsigtede tendens eller endda til en nulvækst, og centralbanken i USA vil blive tvunget til at sænke renten med 2,00-3,00 pct.point og gå ind i krisestyring, samtidig med at tolden stadig er høj, handelsspændingerne fortsætter og inflationsrisiciene er uforandret til den høje side.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her