21. nov. 2023 kl. 10:25
390 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

UIE Q3: Bundlinjen ramt af negativ værdijustering

UIE har næsten fordoblet tabet på bundlinjen i tredje kvartal, da nedgang i den fair værdi af investeringerne i Schörling mere end opvejede for fremgang i plantageselskabet UP.

Det viser regnskabet for tredje kvartal fra UIE.

Bundlinjen viste i tredje kvartal et underskud på 18,4 mio. dollar mod et underskud på 9,8 mio. euro i samme periode sidste år.

I plantageforretningen UP nåede produktionen af palmeolie og palmekerne et rekordniveau i både tredje kvartal og årets tre første kvartaler, skriver UIE.

Overskuddet fra UP bliver i tredje kvartal opgjort til 24,4 mio. dollar sammenlignet med 20,9 mio. dollar i tredje kvartal 2022.

Den store synder er investeringen i investeringsselskabet Schörling, der investerer i seks svenske selskaber heriblandt Hexagon, Assa Abloy, Securitas og AAK, der i tredje kvartal gav en negativ ændring i fair værdien på 42 mio. dollar sammenlinget med en negativ fair værdi på 17,4 mio. dollar i samme kvartal sidste år.

United International Enterprises (UIE) fastholder sine regnskabsmæssige forventninger til 2023 om et resultat efter minoriteter, der betydeligt bedre end det nettounderskud, selskabet fik i 2022.

Selskabet henviser blandt andet til en solid udvikling for plantageforretningen UP samt fair værdi af investeringen i Schörling.



Tabel for United International Enterprises´ (UIE) regnskab for tredje kvartal af 2023

#

Mio. USD                     Q3 2023 Q3 2022 FY 2022

----------------------------------------------------

Indtægter i alt                115,4   143,0   573,3

Resultat før skat               22,6    35,7   101,8

Nettoresultat                    7,8    12,6    49,0

Nettoresultat (aktionærernes   -18,4    -9,8   -22,1

andel)

----------------------------------------------------

#



UIE´s forventninger til 2023:

#

Mio. USD      Ved Q3 2023 Før Q3 2023

-------------------------------------

Nettoresultat    Positivt    Positivt

-------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire





Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her