27. mar. 2025 kl. 11:18
119 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Unibrew/Goldman Sachs: Indleder med "køb" i troen på væks...

Royal Unibrew står til at levere i toppen af analytikernes estimater i de kommende år, lyder holdningen hos den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

I et notat skriver analytiker Aron Adamski ifølge Bloomberg News, at Royal Unibrews forbedring af indtjeningsgraden er undervurderet, og at selskabets vil levere en kommende vækst over markedets forventninger.

På det grundlag har Goldman Sachs indledt dækningen af bryggeriaktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 630 kr.

Aron Adamski påpeger ifølge Bloomberg News, at Royal Unibrew er blandt de hurtigst voksende selskaber inden for stabilt forbrug.

I årrækken 2025 til 2027 venter Goldman Sachs en organisk vækst i driftsoverskuddet EBIT på 10,4 pct. om året, og EBIT-overskuddet og resultatet per aktie ventes endvidere at slå analytikerkonsensus med 2-6 pct.

Dertil lyder det, at Unibrews ventede forbedring af indtjeningsgraden til 15,5 pct. i 2027 ikke er tilstrækkeligt værdsat i markedet. Analytikeren henviser til øget effektivitet og en forbedret præstation fra Unibrews opkøb.

Aktien i Royal Unibrew stiger torsdag 3,0 pct. til 550 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her