22. okt. 2025 kl. 10:31
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Unicredits stærke kvartal overskygges af lurende bankskat...

Den italienske storbank Unicredit tredje kvartal, der ellers mere end leverede varen målt på indtægter og overskud, er ikke nok til at imponere investorerne onsdag.

For mens bundlinjen voksede næsten 5 pct. i kvartalet, har investorerne set sig utilfredse med vigende nettorenteindtægter og udsigten til, at den italienske finanslov blandt andet skal finansieres gennem højere bankskatter.

Udsigten til et indhug i overskuddet tages ilde op af investorerne, der sender Unicredit ned med 2,4 pct. efter regnskabet. Resten af den italienske banksektor får samme tur med fald i niveauet 0,7-2,4 pct.

Unicredits indtægter voksede i tredje kvartal marginalt til 6,17 mia. euro, når der sammenlignes med samme kvartal et år tilbage. Mens der på gebyrsiden var fremgang, presser de lavere renter i Italien som følge af Den Europæiske Centralbanks rentesænkninger omvendt renteindtægterne ned.

Der var ifølge Bloomberg News ventet indtægter for 6 mia. euro.

På bundlinjen voksede overskuddet knap 5 pct. til 2,63 mia. euro mod ventet 2,39 mia. euro.

- Det er gode resultater, men måske ikke nok til at opmuntre markedet, lyder vurderingen fra analytiker Hugo Cruz fra KBW ifølge Bloomberg News.

Det trykker dog, at Unicredit og resten af de italienske banker og forsikringsselskaber ifølge den italienske regerings budgetplan for 2026 skal bidrage med omkring 4,3 mia. euro. Det vil blandt andet ske gennem et løft af en regional skat på 2 pct.point i tre år fra 2026.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her