23. jul. 2024 kl. 15:35
151 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

UPS nedpræciserer salgsprognosen efter svagt andet kvarta...

Den amerikanske pakkegigant UPS brager ned fra åbningen af det amerikanske aktiemarked, efter at selskabet tirsdag har måtte nedpræcisere sine forventninger til året på baggrund af et skuffende andet kvartal.

Som et plaster på såret har selskabet til gengæld genoptaget sit aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. dollar om året.

Det tager investorerne dog ikke større notits af og sender aktien ned med 10 pct. fra start. Det er ifølge Bloomberg News det største fald siden oktober 2008.

UPS venter nu en omsætning på omkring 93 mia. dollar, hvor der tidligere var ventet en toplinje i spændet 92-94,5 mia. dollar. Midtpunktet for den gamle prognose var 93,25 mia. dollar.

I andet kvartal bakkede UPS´ omsætning med 1,2 pct. til 21,8 mia. dollar, hvor der ellers var ventet et salg for 22,21 mia. dollar ifølge analytikere adspurgt af Bloomberg News.

Det er omsætningen fra selskabets amerikanske pakkeforretning, der trækker omsætningen ned. Den var i kvartalet 14,12 mia. dollar mod estimerede 14,53 mia. dollar.

UPS´ havde i andet kvartal en justeret indtjening per aktie på 1,79 dollar, hvor konsensus var 1,98 dollar. Sidste år var der tale om et resultat per aktie på 2,54 dollar.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her