11. jan. 2024 kl. 14:38
227 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA: Kerneinflationen aftager mindre end ventet i december

De amerikanske kerneforbrugerpriser, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriser, steg 3,9 pct. i december sammenlignet med samme måned et år forinden. På månedsbasis steg de med 0,3 pct.

Dermed aftog kerneinflationen, da den i november lå på 4,0 pct., men den månedlige stigning var uændret.

Økonomerne havde ventet stigninger på henholdsvis 3,8 pct. og 0,3 pct. i kerneforbrugerpriserne.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserves målsætning er en kerneinflation på 2,0 pct.

De generelle forbrugerpriser steg 3,4 pct. i december i forhold til samme måned året før.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 3,2 pct.

Dermed accelererer inflationen umiddelbart, da niveauet måneden før var på 3,1 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4
Baseret på 1 anmeldelser

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her