08. mar. 2024 kl. 14:54
74 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA: Stor nedrevidering mere end opvejer overraskende sto...

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 275.000 personer i februar. Til gengæld har en revision af tallene i både december og januar vist en lavere jobskabelse end hidtil opgjort.

Der var i februar ventet en jobskabelse uden for landbruget på 200.000 ifølge økonomer adspurgt af Bloomberg News.

I januar var der tale om en jobskabelse på 229.000, hvilket er en væsentlig nedrevidering fra hidtil udmeldte 353.000 job, og i december blev der skabt 290.000 job mod tidligere 333.000. I alt betyder det, at jobskabelsen i de to måneder reelt var 167.000 mindre end opgjort.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 223.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 165.000. Også her er sidste måneds tal blevet revideret væsentligt ned til 177.000 fra 317.000.

Samlet steg arbejdsløsheden til 3,9 pct. fra 3,7 pct. Økonomerne ventede en fastholdt arbejdsløshed.

De gennemsnitlige timelønninger steg helt som ventet i februar med 4,3 pct. på årsbasis. I januar viste de gennemsnitlige timelønninger en stigning på 4,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her