13. jan. 2026 kl. 22:06
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Marginale rentebevægelser efter inflationstal

USA/T-bond: Marginale rentebevægelser efter inflationstal

De amerikanske markedsrenter satte sig let i kølvandet af en lidt mildere opgørelse over forbrugerpriserne i december end ventet, men sidst i tirsdagens handel rettede udviklingen sig til en lille pil nærmest til siden.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg marginal til 4,18 pct., hvilket var 2 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente tikke ganske, ganske beskedent i minus til 3,54 pct.

- Det er mere en lettelseshandel, der bekræfter, at inflationen ikke ser ud til at accelerere, og dermed består den vedvarende bekymring om for høj inflation, og hvad det betyder for en række forhold, i markeders og investorers bevidsthed, siger Bill Merz, researchchef hos U.S. Bank Wealth Management, til Reuters.

- Når vi får tal som dagens, der til en vis grad lindrer den halerisiko for højere inflation, er det et konstruktivt tegn, og vi ser, at obligationsmarkederne reagerer moderat, men konstruktivt på det.

Opgørelse over forbrugerprisernes i december viste, at de udviklede sig uændret, som ventet, med en årlig stigning på 2,7 pct. For kerneforbrugerpriserne var tallet også uændret i 2,6 pct., mens 2,7 pct. var forudset.

Rapporten, der altså læses som lidt mildere end ventet, fjernede samtidig den sidste rest af væddemål på en rentesænkning senere på måneden.

Handelen med rentefutures pegede tirsdag på en sandsynlighed på mindre end 3 pct. for, at renten igen om et par uger vil blive sænket, og vi skal faktisk helt hen til juli, før markedet til fulde indregner en nedsættelse på 0,25 pct.point fra nuværende 3,50-3,75 pct. Tyngden af væddemålene er dog på en lempelse til juni.

- Vi har set denne film før. Inflationen genopvarmer ikke, men den er stadig over målet, siger Ellen Zentner, investeringsdirektør hos Morgan Stanley Wealth Management, til Bloomberg News.

- Der er stadig kun beskeden overvæltning fra toldsatser, men prisoverkommeligheden for boliger bedres ikke. Dagens inflationsrapport giver ikke Federal Reserve det, den skal bruge for at sænke renten senere på måneden.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 85 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig