01. okt. 2024 kl. 16:08
73 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA: Vigtig aktivitetsindikator for industrien skuffer

De amerikanske indkøbschefers aktivitetsindeks for fremstillingsindustrien, ISM, skuffer en smule i september. Til gengæld arter priskomponenten sig, og indikerer ganske opsigtsvækkende faldende indkøbspriser for industrien.

Det viser den månedlige opgørelse fra Institute of Supply Management.

Det overordnede indeks var uændret 47,2 i september, mens økonomerne havde ventet et indeks på 47,5.

Prisindekset faldt samtidig til 48,3 fra 54,0. Her var konsensus en aflæsning på indeks 53,5.

En måling under 50 indikerer vigende aktivitet og vigende priser.

ISM Manufacturing offentliggøres af Institute for Supply Management og er blandt de vigtigste indikatorer for aktiviteten i amerikansk økonomi.

Indekset, der er landsdækkende, er baseret på data indsamlet blandt indkøbschefer fra mange forskellige brancher. Respondenterne bliver blandt andet bedt om at vurdere forhold som beskæftigelse, nye ordrer, produktion, leverancer og priser.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her