11. sep. 2025 kl. 15:44
70 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Den lette optimisme er intakt efter inflation...

De amerikanske aktiehandlere har med let optimisme taget mod eftermiddagens inflationsrapport for august samt opgørelsen over nytilmeldte ledige, som blev offentliggjort en time før åbningen af børserne i New York.

Efter offentliggørelsen af de nye data ses der i den indledende aktiehandel plusser for de tre ledende aktieindeks på 0,3-0,4 pct.

Dermed er der torsdag mulighed for endnu en indeksrekord i en efterhånden lang række for det brede S&P 500-indeks, som onsdag lukkede i sin 23. rekord i 6532,05 indekspoint, og for det teknologidominerede Nasdaq-indeks som steg marginalt til 21.886,06 point, som også var rekord for 23. gang i år.

For de tunge aktiers Dow Jones-indeks er situationen lidt mere speget. Indekset dykkede onsdag 0,5 pct. fra sin lukketop dagen før.

VENTER UÆNDRET KERNEINFLATION

Den amerikanske inflation steg i august i august til 2,9 pct. fra 2,7 pct. måneden før, og det var netop som forventet ifølge Bloomberg News.

For kernepriserne - som fraregner prisudviklingen for fødevarer og energi - var inflationen som ventet uændret på 3,1 pct.

Allerede onsdag fik markedet et forvarsel om udviklingen med data for producentpriserne i august. De viste en overraskende neddæmpning af stigningen til 2,6 pct. på årsbasis, mens økonomerne havde ventet en stigning på 3,3 pct., som ville have svaret til stigningen måneden før.

SER FREM MOD RENTEMØDE ONSDAG

Udviklingen i inflationen vil være retningsgivende for de pengepolitiske beslutninger, den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, skal træffe på rentemødet onsdag i næste uge. Forventningen er, at den toneangivende rentesats sænkes med 25 basispoint - eller måske endda det dobbelte.

Nylige økonomiske indikatorer har vist, at det amerikanske arbejdsmarked ER svagere end tidligere antaget, og det har øget satsningen i markedet på en dobbelt rentesænkning til 10,2 pct. CME´s Fedwatch-værktøj. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi forventer, at de kommende forbrugerprisinflationsdata i dag også vil holde døren åben for en genoptagelse af amerikanske rentesænkninger. Kombinationen af en afdæmpning i jobvæksten og en stadig håndterbar inflation bør holde Fed på rette spor til at sænke renten med en forventet rentesænkning på 25 basispoint i september, siger Mark Haefele, investeringsdirektør hos UBS Global Wealth Management, til nyhedsbureauet.

NYE LEDIGE

Indikationer for tilstanden på arbejdsmarkedet kom også torsdag eftermiddag med nøgletal for nytilmeldte ledige i sidste uge.

Antallet steg noget overraskende til 263.000 nye ledige mod et ventet antal på 235.000 nye ledige og mod 236.000 nye ledige ugen før.

Tilsammen illustrerer de to sæt nøgletal det dobbelte mandat, som sætter vilkårene for den amerikanske centralbanks pengepolitik. Den skal på samme tid sikre maksimal beskæftigelse og stabile priser.

ORACLE I FORTSAT FREMDRIFT

Selskabsmæssigt er der torsdag fortsat opmærksomhed til netværks- og cloud computing-aktien i Oracle, som onsdag tordnede frem med et plus på 36 pct. og nu nærmer sig et medlemskab af klubben af selskaber med en markedsværdi over 1000 mia. dollar.

Den voldsomme kursudvikling satte ind, efter Oracle i forbindelse med sit kvartalsregnskab tirsdag efter amerikansk børslukketid spåede en vækst i sin forretning inden for cloud-infrastruktur på 77 pct. i dette regnskabsår til 18 mia. dollar samt en fortsat vækst over de kommende fire år til hele 144 mia. dollar.

I torsdagens indledende handel Oracles bøjer af og falder 2,3 pct.

Og for branchefællerne i "magnificent seven" ses plusser på 0,3-1,0 pct. til Tesla, Amazon, Nvidia, og Apple, mens Microsoft, Meta, og Alphabet falder 0,4 pct.

Med særlig relevans for det europæiske aktiemarked er der torsdag plus til Ecovyst på 1,7 pct., efter at franske Technip Energies har indgået en aftale om at købe kemiselskabets Advanced Materials & Catalysts-forretning for 556 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her