19. feb. 2024 kl. 15:34
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Futures stiger lidt på fridag

De amerikanske aktiemarkeder holder lukket mandag for fejringen af Presidents´ Day.

Forud for åbningen af aktiemarkederne i New York tirsdag eftermiddag dansk tid handles futures for to af de tre toneangivende amerikanske aktieindeks 0,1 pct. højere, mens futuren for det teknologitunge Nasdaq-indeks ligger med et plus på 0,2 pct.

Fredag smed S&P 500-indekset 0,5 pct. efter torsdagens rekord, og for ugen faldt det brede marked med 0,4 pct. Det var det første ugeminus i fem uger.

Nedturen fredag kom i kølvandet af en større end ventet inflation i producentpriserne, der dermed afsporede håbet om snarlige rentesænkninger fra den amerikanske centralbanks yderligere efter den samme tendens i tirsdagens forbrugerpriser.

De amerikanske aktier er ifølge JPMorgan Asset Management prissat til perfektion

- Markederne har tilpasset sig tanken om, at rentenedsættelser vil komme senere og sandsynligvis være mindre vigtige end det der oprindeligt blev prissat, siger Vincent Juvyns, global markedsstrateg, til Bloomberg Television.

Han pointerer, at opturen til aktierne i realiteten har været drevet af en anstændig indtjeningsvækst i regnskaberne for fjerde kvartal.

Regnskabssæsonen fortsætter i denne uge, hvor især onsdagens regnskab fra mikrochipkæmpen Nvidia har potentiale til at afspore festen på aktiemarkedet.

Tirsdag er den amerikanske detailsektor i søgelyset med regnskaber fra byggemarkedskæmpen Home Depot og supermarkedsgiganten Walmart.







.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her