Især teknologiaktierne har medvind kort tid efter børsstart tirsdag, mens det bredere S&P 500-indeks mangler lidt mere for at sikre sig endnu en rekord.
Mandag tabte S&P 500 0,4 pct. og Dow Jones mistede 0,2 pct. i forhold til fredagens lukkerekorder, mens Nasdaq bakkede med 0,1 pct.
Tirsdag åbner S&P 500-indekset med en stigning på 0,1 pct., Nasdaq-indekset løftes 0,3 pct., mens Dow Jones-indekset falder 0,2 pct.
Blandt de store teknologiselskaber er Tesla med et plus på 1,7 pct. med til at trække op.
Højdepunktet i denne uge vil være offentliggørelsen af torsdagens prisindeks for privatforbrug, den såkaldte PCE-aflæsning, der er den amerikanske centralbank, Feds, foretrukne inflationsmål.
Hvis PCE-aflæsningen antyder, at inflationen er vedvarende, som de seneste data om forbruger- og producentpriser, kan det påvirke Feds pengepolitik og få handlerne til skubbe deres sats på tidspunktet for rentenedsættelser længere ud i fremtiden.
I øjeblikket forventer 63 pct. af handlerne, at Fed begynder at sænke renten i juni, et fald fra næsten 98 pct. i slutningen af januar, ifølge CME Groups Fedwatch-værktøj, skriver Reuters.
- Medmindre der er en væsentlig forværring af inflationen eller beskæftigelsesudsigterne i løbet af de kommende uger, er der en reel fare for, at selv juni kan blive anset for at være for tidligt til, at Fed kan begynde at sænke renten, siger Raffi Boyadjian, investeringsanalytiker hos XM, ifølge Reuters.
VIKING THERAPEUTICS I VEJRET PÅ FEDMEFORSØGSDATA
Viking Therapeutics stiger 77 pct., efter at biotekselskabet har præsenteret positive toplinje-resultater fra et fase 2-studie med selskabets middel til behandling af svær overvægt, VK2735.
Potentielt kan Vikings middel blive en rival til Novos og Eli Lillys fedmemidler. Aktien i Eli Lilly falder i øvrigt 1,4 pct., og i København falder Novo 2,4 pct.
KRYPTOAKTIER FORTSÆTTER OPTUREN
Bitcoin stiger tirsdag med mere end 4 pct. til 57.000 dollar, hvilket er første gang siden slutningen af 2021, at kryptovalutaen har nået det niveau.
Kryptovalutaen understøttes af øget investeringsefterspørgsel gennem børshandlede fonde, ETF´er, såvel som yderligere køb foretaget af Microstrategy.
Softwareselskabet Microstrategy meddelte mandag, at det havde købt yderligere 3000 bitcoin, og selskabet ejer nu bitcoin til en værdi af mere end 10 mia. dollar.
Microstrategy ligger i tirsdagens første handler med et plus på 8,1 pct. efter et plus mandag på 15,9 pct., og kryptobørsen Coinbase åbner 7,4 pct. højere efter en stigning på 16,9 pct. mandag.
LOWE´S PROGNOSE RAMMER UNDER FORVENTNINGERNE
Lowe´s åbner 0,3 pct. højere, efter at det amerikanske byggemarkedsselskab har skuffet med forventningerne i regnskabet for det forskudte fjerde kvartal.
I fjerde kvartal landede omsætning og indtjening per aktie begge lidt over det ventede.
Prognosen for indeværende regnskabsår forekommer dog en smule skuffende, idet Lowe´s spiller ud med en forventning om et resultat per aktie på 12-12,3 dollar, mens analytikernes bud før regnskabet var på 12,96 dollar.
Lowe´s venter desuden en omsætning i 2023/24 på 84-85 mia. dollar mod analytikerskønnet på 85,6 mia. dollar.
MACY´S SKUFFER OGSÅ MED PROGNOSEN
Den amerikanske detailkæde Macy´s skuffer også med sine forventningerne til 2024/25, der starter med februar i år.
Omsætningerne i det nye regnskabsår ventes at ligge mellem 22,2 til 22,9 mia. dollar - men analytikerne havde sat næsen op efter en omsætning på 22,99 mia. dollar svarende til 157,85 mia. kr.
Prognosen for indtjeningen per aktie er mere på linje med konsensus, mens indtjeningen for fjerde kvartal var bedre end ventet.
Aktien sendes op med 4,7 pct.
Unity Software, der blev startet i en kælder på Nørrebro i København, dykker 14,1 pct., efter at softwareselskabet har leveret et regnskab, der af finanshuset Jefferies bliver betegnet som skuffende.
Især omsætningsprognosen skuffer med udsigt til en vækst på kun 3 pct., pointerer finanshuset.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her