Onsdagens sprudlende humør på Wall Street er torsdag sat i bakgear, efter producentpriserne i juli landede højere end ventet. Og det står i kontrakt til inflationstallene tidligere på ugen, der var bedre end den frygtet - og som i den grad har pustet til håbet om en rentesænkning fra den amerikanske centralbank til september.
- Det faktum, at producentpriserne var stærkere end forventet, og at inflationen har været relativt svag, tyder på, at virksomhederne absorberer en stor del af toldomkostningerne i stedet for at videresende dem til forbrugerne, siger Clark Geranen fra Calbay Investments til Bloomberg News.
- Virksomhederne vil muligvis snart begynde at ændre kurs og sende omkostningerne videre til forbrugerne, spår han.
Onsdag var der ellers rekorder til to ud af tre største amerikanske indeks, hvor S&P 500 samt Nasdaq løftede barren med plusser på henholdsvis 0,3 pct. til 6466,58 og 0,1 pct. til 21.713,14.
Men torsdag går det modsat. S&P 500-indekset falder 0,3 pct. i de første handler, Nasdaq dykker 0,2 pct., og Dow Jones mister 0,3 pct. efter onsdagens plus på 1,0 pct.
De seneste dages fremgang tog udspring i, at markedet fuldt ud indregner en rentenedsættelse på 25 basispoint, når Federal Reserve sætter sig sammen i september. Efter tallene er håbet svundet en smule, efter forventningen passerede 100 pct. onsdag, når man måler på handlen med rentefutures.
Forventningen var ifølge data fra Bloomberg News på hele 101,4 pct. - men efter torsdagens nøgletal er det faldet til 96,3 pct.
DRYPVISE REGNSKABER I FOKUS
Heller ikke hos netværksproducenten Cisco er stemningen for god. Aktien falder 2,8 pct. i den indledende handel, efter selskabet sent onsdag kom med regnskab for fjerde kvartal 2024/25.
Cisco leverede ellers på de fleste linjer helt som ventet - og heller ikke i prognosen for 2025/26 er der umiddelbart noget, der taler for et kursfald.
Cisco Systems forventer en omsætning i første kvartal, der ligger over estimaterne, drevet af boomet inden for kunstig intelligens.
Også verdens største producent af maskiner til landbruget, Deere & Co, sendes ned med 6,8 pct., efter at Deere har nedjusteret sine forventninger til hele regnskabsåret.
Modekoncernen Tapestry, der blandt andet står bag de kendte Coach-håndtasker, ryger samme vej med et fald på 16,4 pct. - på forventninger under analytikerestimaterne.
For både landbrug og håndtasker gælder det, at toldafgifter vil påvirke forretningerne, skriver Reuters.
Betalingsselskabet Adyen, der er noteret både i USA og Holland, dykker over 10 pct. og følger retningen fra børsen i Amsterdam. Selskabet har torsdag oplyst, at det nu venter en lavere omsætning i år end tidligere med henvisning til påvirkningen af amerikanske told. Det smitter af på kundevæksten og giver en vedvarende afmatning i markedsvolumenerne. Adyen leverer betalingsløsninger til blandt andet Netflix.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her