23. okt. 2023 kl. 15:56
163 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Indeks fortsætter sidste uges tilbagegang

En stigning i den amerikanske centralbanks styringsrente lige over 5 pct. mandag formiddag lægger pres på de amerikanske aktiehandlere, og kort efter åbningen af børserne i New York mandag eftermiddag ligger de tre toneangivende aktieindeks med negativt fortegn i størrelsesordenen 0,6-0,8 pct.

Dermed er der udsigt til, at markedet vil fortsætte sidste uges negative udvikling, som fredag sluttede med fald på 1,3 pct. for det brede S&P 500 indeks eller et samlet fald over ugen på 2,4 pct.

De tunge aktiers Dow Jones indeks tabte fredag 0,9 pct., og det teknologidominerede Nasdag-indeks faldt 1,5 pct.

Mandag kort efter åbningen er det også det rentefølsomme Nasdaq-indeks, der går den hårdeste dag i møde målt på de indledende udsving.

NØGLETAL OG REGNSKABER I KØ

På ugens første handelsdag ses ingen markante selskabsbegivenheder i kalenderen. Men det bliver der ændret afgørende på i løbet af de kommende dage, med regnskaber fra en flok af de større selskaber, som også kan bidrate til at sætte den generelle stemning i markedet.

Tirsdag byder på regnskab fra Microsoft og Google-ejeren Alphabet. Onsdag står Facebook-selskabet Meta for tur. Og e-handelsplatformen Amazon er regnskabsaktuel torsdag.

Mandag lægger de fire teknologigiganter ud med begrænsede udsving på plus/minus 0,4 pct. i den indledende handel.

Forventningerne til regnskaber er lidt famlende i slipstrømmen efter uensartede bankregnskaber, noterer nyhedsbureauet Dow Jones.

Teknisk set giver det anledning til bekymring, at S&P 500-indekset fredag lukkede under det 200-dages rullende gennemsnit, som mange handlere ser som skillelinjen mellem længerevarende fremgang og nedadrettet tendens.

Derudover byder ugen på solide økonomiske nøgletal som beslutningstagerne i den amerikanske centralbank i Washington vil studere nøje, når de skal bestemme den fortsatte renteudvikling. Der er tale om data for udviklingen i den amerikanske økonomni i tredje kvartal, om prisudviklingen september og om nytilmeldte ledige i sidste uge.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her