29. maj 2024 kl. 15:53
184 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Klar rød aktiestart i New York men flere indi...

Stigende markedsrenter bidrager onsdag som ventet til en rød aktieåbning på de amerikanske børser.

Selv brandvarme Nvidia tager umiddelbart en pause i stigningerne, og det teknologitunge Nasdaq-indeks er efter 10 minutters handel faldet 0,7 pct. fra tirsdagens rekordniveau på 17.019,88.

Det brede S&P 500-indeks har desuden lagt ud med et fald på 0,7 pct., og Dow Jones-indekset starter med et minus på 1,0 pct.

Nvidia, som tirsdag bragede i vejret med 7,0 pct. for at lukke i rekorden 1139,01 dollar, falder onsdag fra start med 1,8 pct. til 1117,47 dollar.

Blandt de andre megaselskaber falder Meta Platforms, Microsoft og Alphabet desuden med 0,6-0,7 pct., mens Apple stiger 0,6 pct.

Regnskaber har derimod sendt aktierne i detailkæderne Dick´s Sporting Goods og Abercrombie & Fitch i vejret med henholdsvis 15,5 og 13 pct.

Sportudstyrskæden Dick´s Sporting Goods krydrede et godt regnskab for tredje kvartal med en opjustering af forventningerne til hele året.

Abercrombie klarede sig også bedre end ventet i første kvartal og skruede op for vækstforventningerne for hele året.

Konsolideringen i den amerikanske olie- og gassektor fortsætter onsdag med Conocophilllips´ aftale om at købe Marathon Oil i en ren aktiehandel, der værdiansætter det Houston-baserede selskab til 22,5 mia. dollar svarende til 155 mia. kr. inklusive gæld for 5,4 mia. dollar.

Dermed bliver rygterne Financial Times bragte tidligere på dagen en realitet.

Aktionærerne i Marathon Oil vil modtage 0,2550 aktier Conocophillips per aktie de ejer, hvilket svarer til en præmie på 14,7 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs.

Marathon-aktien stiger fra åbningen 8,5 pct., mens Conocophillips falder 3,0 pct.

Høje omkostninger tynger fortsat hos American Airlines, der har nedjusteret forventningerne til det igangværende kvartal og siger farvel til den kommercielle direktør, skriver Bloomberg.

Aktien falder 14 pct. ved åbning

Efter børslukketid onsdag kommer der desuden regnskab fra HP, Salesforce og Agilent.

Ellers er ugens store fokus den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE-kerneprisdeflatoren, som bliver offentliggjort på fredag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her