18. jul. 2023 kl. 15:39
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Lille pil ned - storbanker belønnes for tal

De amerikanske aktier åbner tirsdag med fald- dermed kan de gode takter fra mandagens moderate stigninger ikke holde.

Tal for den amerikanske økonomi for detilsalg og industriproduktion for juni skuffede begge.

Detailsalget skuffede, da det kun steg 0,2 pct., mens der var ventet en vækst på 0,5 pct. ifølge Bloomberg News. Industriproduktionen faldt 0,5 pct., mens der var ventet uændret og kapacitetsudnyttelsen kom ind på 78,9 pct. mod ventet 79,5 pct.

Det brede S&P 500-indeks falder fem minutter efter åbningen 0.1 pct. efter en stigning mandag på 0,4 pct. Dow Jones-indekset går mod tendensen og stiger 0,1 pct. efter et løft mandag på 0,2 pct., mens Nasdaq falder 0,3 pct. efter en stigning på 0,9 pct. mandag.

Tre amerikanske storbanker, Bank of New York Mellon, Morgan Stanley og Bank of America, samt Lockheed Martin har leveret tal før åbningen.

BANK OF NEW YORK MELLON

Amerikanske Bank of New York Mellon overrasker med en højere omsætning i nettorenteindtægter i andet kvartal.

I andet kvartal steg nettorenteindtægterne 33 pct. på årsbasis og lander på 1,10 mia. dollar mod de 1,08 mia. dollar, som analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet.

I kvartalet satte kunderne penge ind i banken svarende til et samlet indlån på 277,21 mia. dollar, hvor analytikerne havde ventet 267,82 mia. dollar.

Aktierne i storbanken stiger 0,8 pct.til 43,90 dollar efter en stigning mandag på 2,4 pct.

BANK OF AMERICA

Bank of America er kommet bedre ud af andet kvartal, end analytikerne havde ventet. Aktien stiger 2,5 pct. til 30,07 dollar efter en stigning mandag på 1,0 pct.

Indtjeningen per aktie endte i kvartalet på 0,88 dollar mod en forventning om 0,84 dollar, viser estimater fra Bloomberg.

Handelsindtægterne fra obligationer, råvarer og valuta landede på 2,76 mia. dollar, hvor analytikerne havde spået 2,44 mia. dollar.

MORGAN STANLEY

Den amerikanske storbank Morgan Stanley landede samlede indtægter for andet kvartal, der var bedre end ventet. Aktien stiger i formarkedet beskedne 0,3 pct. til 86,65 dollar efter en stigning mandag på 0,7 pct.

Overskuddet per aktie blev lavere end i samme periode sidste år, men bedre end ventet. Banken opnåede 1,24 dollar per aktie i andet kvartal i år mod 1,39 dollar i samme kvartal sidste år. Forventningen var ifølge S&P Global Market Intelligence 1,20 dollar.

Aktierne i storbanken stiger 1,6 pct. til 87,86 dollar.

LOCKHEED MARTIN

Lockheed Martin løfter forventningerne til årets salg og sigter nu højere end analytikerne.

Selskabet, der er blandt de førende inden for luftfartsindustrien og desuden producerer avanceret teknologi, venter et salg på 66,25-66,75 mia. dollar i 2023. Tidligere var forventningen et salg i niveauet 65-65 mia. dollar.

Det skal ses i forhold til et estimat på 65,84 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg News.

Opjusteringen kom efter et andet kvartal, hvor selskabet har leverede et nettosalg på 16,69 mia. dollar - 8,1 pct. højere end samme periode året før. Også det var bedre end analytikerne havde ventet. De ventede 15,89 mia. dollar.

Aktien stiger 1,2 pct. til 475,36 dollar efter en stigning mandag på 1,2 pct.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her