19. jun. 2025 kl. 15:45
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Misstemning hersker trods helligdag

Torsdag er helligdag i USA på grund af "Juneteenth", hvor befrielsen af sorte slaver i USA i 1860´erne markeres, og finansmarkederne holder lukket.

Misstemningen på det amerikanske aktiemarked holder imidlertid ikke fri, men markerer sig som en negativ udvikling i handlen med futures for de tre toneangivende amerikanske aktieindeks.

Torsdag eftermiddag handles futuren for det brede S&P 500-indeks med et minus på 0,6 pct., futuren for det teknologidominerede Nasdaq-indeks falder 0,8 pct., mens futuren for de store aktiers Dow Jones-indeks også taber 0,6 pct.

Dermed ser det ud til, at stemningen i New York spejler den usikkerhed, som belaster de europæiske markeder torsdag eftermiddag, hvor det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks taber 0,4 pct.

Onsdag lukkede de amerikanske finansmarkeder med overvejende, men marginale fald. S&P 500-indekset endte marginalt i minus, Dow Jones faldt 0,1 pct., og Nasdaq blev løftet beskedne 0,1 pct.

Det er udviklingen i krigen mellem Iran og Israel som bidrager væsentligst til den herskende usikkerhed i finansmarkeder. Handlerne afventer en beslutning om USA´s deltagelse i krigen. Men præsidenten, Donald Trump, holder markederne hen i usikkerhed med udtalelser om, at han først vil beslutte sig "i sidste sekund".

Dertil er markedet negativt påvirket af udtalelser fra den amerikanske centralbank efter bankens rentemøde onsdag aften dansk tid.

Bankens formand, Jerome Powell, slog på den traditionelle pressekonference efter mødet fast, at renten lige nu er "beskedent restriktiv", men at arbejdsmarkedet for tiden ikke "kalder" på rentesænkninger, da det fortsat er solidt. Samtidig understregede han, at centralbanken skal se fremad, og derfor ikke kun kan hæfte sig ved den senere tids målinger med aftagende inflation, men at ledelsen er nødsaget til også at se fremad.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her