17. jul. 2023 kl. 15:42
113 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Overvejende grønt USA med Tesla i plus

Det amerikanske aktiemarked åbner på ugens første dag i overvejende i grønt, hvor investorerne afventer kvartalsregnskaber fra flere større selskaber i løbet af ugen.

Tesla er ét af dem, som allerede er aktuel mandag, efter at selskabet i weekenden løftede sløret for, at det efter to års forsinkelse har færdigproduceret sin elektriske pickup.

Det brede S&P 500-indeks stiger 0,1 pct. og Nasdaq går 0,3 pct. frem, mens Dow Jones er tæt på uændret.

I sidste uge sluttede de tre indeks 2 pct. højere ifølge Reuters, efter at forbrugerpriser og producentpriser forstærkede håbet om, at Federal Reserve snart vil afslutte sin pengepolitiske stramning.

TESLA FÆRDIGGØR ELEKTRISK PICKUP

Tesla, der aflægger regnskab for andet kvartal onsdag, fremviste lørdag et billede af den første producerede pickup på selskabets fabrik i Austin, Texas.

Det fremgår af Wall Street Journal - og aktien sendes i vejret med 3 pct. ved åbning.



I april pegede Elon Musk på, at selskabet ville begynde at levere pickuppen til kunderne i tredje kvartal af i år. Musk har tidligere advaret om, at produktionen af nye køretøjer, heriblandt pickuppen, vil kunne påvirke selskabets vækst, skriver Wall Street Journal.

Modsat går det konkurrenten Ford, der også har produceret elektriske pickups, men som falder 4,0 pct.

En anden af Elon Musk konkurrenter - Meta Platforms, der fornylig er kommet ud med Threads som en pendant til Twitter, går 0,1 pct. frem.

Selskabet havde ellers modtaget en besked fra Norges databeskyttelsesmyndighed om en dagbøder på 100.000 dollars for brud på privatlivets fred, hvis selskabet ikke ændrer sin proces med adfærdsbaseret reklame, fremgår det af Reuters.

MICROSOFT OG ACTIVISION BLIZZARD STIGER PÅ AFSLAG

Microsoft og Activision Blizzard stiger med 0,2 pct. og 3,6 pct., efter at de amerikanske konkurrencemyndigheder har fået afslag på at bremse Microsofts milliardopkøb af spilproducenten.

Den amerikanske ankedomstols afgørelse betyder, at det nu kun er de britiske myndigheder, der kan sætte en stopper for opkøbet. Her er der deadline for indsigelser 18. juli.

Opkøbet til en værdi af op mod 75 mia. dollar har trukket overskrifter de sidste mange måneder, da myndigheder i både USA og Storbritannien frygter at opkøbet kan skabe en ulige konkurrencesituation.

Derudover byder mandagen også på analytikernyt til Pepsico, der har fået nedjusteret sin anbefaling hos Morgan Stanley.

Finanshuset anbefaler nu "ligevægt" fra tidligere "overvægt", mens kursmålet forbliver 210 dollar.

Det modtager investorerne ved at sende aktien 1,2 pct. ned ved åbning.

.\\˙ MarketWire





Amalie Dinesen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her