De amerikanske teknologiaktier anført af "magnificent seven" er tirsdag under pres fra åbningen, og det trækker det brede marked med ned.
Det brede S&P 500 falder fra start med 0,1 pct. Det teknologiprægede Nasdaq-indeks falder 0,4 pct., og det smalle Dow Jones går frem med 0,4 pct.
Samtidig har handlerne fokus på den stribe af regnskaber fra de store detailkæder, som lander i ugens løb. Her bliver der holdt øje med, om de amerikanske forbrugere har mistet købelysten set i lyset af de højere toldsatser.
Den amerikanske byggekæde Home Depot har tirsdag skudt ballet i gang med et regnskab, der viser en let skuffende vækst og indtjening.
Det er alt sammen med til at give en lidt lunken stemning på aktiemarkedet, der ellers har bevæget sig i rekordterritorium de sidste mange handelsdage.
Foruden de store detail-regnskaber fylder ugens topmøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, også i handlernes bevidsthed. Topmødet løber af stablen torsdag til lørdag, og der vil navnlig være fokus på fredagens tale fra centralbankchefen Jerome Powell.
Markedet venter, at centralbanken vil komme med sin første rentenedsættelse til september.
HOME DEPOT SKUFFER PÅ VÆKSTEN
Byggemarkedskæden Home Depot kom gennem andet kvartal med skindet på næsen trods lettere skuffende vækst og indtjening.
Selskabet fastholder forventningerne, og det kvitterer handlerne for ved sende aktien op med 4,2 pct. Aktien faldt ellers umiddelbart efter regnskabet i formarkedet.
Det sammenlignelige salg steg i andet kvartal med 1 pct., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet en vækst på 1,4 pct. Udviklingen i kvartalet er dog på linje med selskabets egne forventninger.
Det justerede resultat per aktie steg i andet kvartal marginalt til 4,68 dollar fra 4,67 dollar, mens analytikerne havde ventet 4,72 dollar.
Selskabets finansdirektør, Richard McPhail, siger i et interview ifølge Bloomberg News, at selskabet har været i stand til at fastholde prisniveauerne, fordi de fleste af de importerede varer ankom før de nye toldsatser blev implementeret.
Men nogle varer vil blive dyrere senere på året, siger han.
Flere andre af de store amerikanske detailselskaber aflægger regnskab senere på ugen. Onsdag er det Targets tur til en tur i regnskabsmanegen, mens Walmart er klar med sine kvartalstal torsdag.
PRES PÅ TEKNOLOGI
Der er over en bred kam pres på teknologiaktierne, og det ses tydeligt på de syv store aktier i "magnificent seven".
Her falder Nvidia 0,9 pct. fra start, mens de øvrige - Microsoft, Apple, Tesla, Amazon, Meta og Alphabet - falder mellem 0,8 og 0,1 pct.
Der er ikke noget umiddelbart noget selskabsspecifikt, som sender aktierne ned. Det har dog skabt overskrifter, at stifteren af OpenAI, Sam Altman, som står bag ChatGPT, vurderer, at der kan være en AI-bobbel undervejs.
Han sammenligner situationen med optrækket til dotcom-boblen, der ramte markedet i starten af 2000.
Det rammer dog ikke chipproducenten Intel, der stiger igen, efter at det er kommet frem, at det japanske investeringskonglomerat Softbank mandag meddelte, at det har købt aktier i det nødlidende selskab for 2 mia. dollar.
Intel-aktien tog allerede i den forgangne uge nogle store spring, da den amerikanske regering, anført af præsident Donald Trump, angiveligt overvejer at købe 10 pct. af selskabet.
Softbanks aktiekøb sender Intel i vejret med 9,4 pct.
NOVO-KONKURRENT STYRTDYKKER
Viking Therapeutics bliver sendt til tælling, efter at biotekselskabet tirsdag har fremlagt skuffende data fra et studie med selskabets vægttabspille.
I et fase 2-studie viste vægttabspillen VK2735 et vægttab på op til 12,2 pct. efter 13 ugers behandling, mens der for de placebobehandlede patienter blev konstateret et vægttab på 1,3 pct.
Det er tydeligvis ikke nok til at tilfredsstille investorerne, efter at rivalerne Eli Lilli og Novo Nordisk tidligere tidligere har fremlagt resultater fra fase-3-studier med deres pilleversioner.
Eli Lillys vægttabspille har vist et vægttab på 12,4 pct. efter 72 ugers behandling, mens Novos pille har givet et vægttab på 16,6 pct.
Aktien falder 39,4 pct.
.\\˙ MarketWire
Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her