28. okt. 2025 kl. 14:44
108 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Rekordjagt med UPS på vinderkurs - Apple pass...

Et stærkt regnskab fra transportkoncernen United Parcel Service, UPS, har tirsdag løftet stemningen på børserne i USA.

I den tidligere handel ligger de amerikanske indeks alle i små plusser og fortsætter dermed de seneste dages rekordjagt. Apple har for første gang nogensinde passeret en værdi på 4000 mia. dollar efter en behersket stigning fra åbningen.

Det brede S&P 500-indeks ligger efter 10 minutters handel 0,2 pct. højere, efter at indekset mandag noterede årets 35. rekord.

Nasdaq stiger 0,4 pct. efter mandagens plus på 1,9 pct. til lukketop nummer 34 i 2025, og Dow Jones, som mandag noterede årets 14. rekord, stiger 0,4 pct. fra start.

Transportaktierne er i fokus, efter at UPS har leveret et stærkt regnskab for tredje kvartal. Både omsætning og indtjening udviklede sig bedre end ventet i kvartalet, og prognosen for fjerde kvartal overrasker også positivt.

Her venter UPS en omsætning på 24 mia. dollar og en justeret driftsmargin på 11-11,5 pct. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News til sammenligning ventet en omsætning på 23,9 mia. dollar og en driftsmargin på 10,4 pct.

UPS stiger med 12 pct. fra start, og der er også positiv afsmitning til rivalen Fedex, som lægger ud med et plus på 1,7 pct.

AMAZON SKÆRER TUSINDVIS AF STILLINGER VÆK

Den amerikanske detailkæmpe Amazon oplyser på sin hjemmeside, at det vil skære i omegnen af 14.000 stillinger fra på verdensplan.

Amazon stiger 0,2 pct. fra åbningen.

Unitedhealth, der er en af USA´s førende sygekasser, er kommet bedre end ventet gennem tredje kvartal, og det har kastet en opjustering af sig.

Efter sløjfede årsforventninger, udskiftninger i topledelsen og beskyldninger om bedrageri lader det til, at stemningen er begyndt at vende hos Unitedhealth, som nu varsler en "vedvarende og accelererende vækst i 2026".

- Vores resultater i dette kvartal afspejler en solid indsats i retning af det mål, lyder det fra Stephen Hemsley, som er topchef i Unitedhealth .

Unitedhealth lå højere i formarkedet, men den positive stemning om aktien er siden forsvundet - og aktien er åbnet 0,9 pct. lavere.

PayPal stiger derimod med 10 pct. på nyheden om, at selskabet har indgået en aftale med OpenAI om at blive den første betalings-"wallet" i ChatGPT.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her