De amerikanske investorer står klar til at sende aktierne til endnu højere niveauer, og holder plusserne dagen igennem på Wall Street, så er rekordjagten fra i fredags fortsat.
Det er håbet om, at der bliver indgået en handelsaftale mellem USA og Kina, der sætter blus på forventningsbålet. Og mens aktierne stiger, trækker sikker-havn aktiver som guld og obligationer sig en smule, i takt med at spændingerne afkøles.
- Investorer ønsker at se bekræftelse på, at handelsvåbenstilstanden holder, og at Kinas stimulanser og reformsignaler omsættes til konkret vækstmomentum, siger Charu Chanana, investeringschef hos Saxo, til Reuters.
I de første handler stiger Dow Jones 0,6 pct. - og til rekord nummer 14 i år. S&P 500-indekset går 0,9 pct. frem til rekord nummer 36, og Nasdaq øger 1,5 pct. til årets rekord nummer 35.
Fredag kvitterede Wall Street for afdæmpede inflationstal for september og sendte de tre toneangivende indeks frem i forventning om, at rentenedsættelsen onsdag fra den amerikanske centralbank nu en formssag.
Udover en aftale mellem verdens to største økonomier, er der også centralbankmøder og regnskaber fra øverste hylde i vente i denne uge.
AFTALE MELLEM KINA OG USA
Forhandlere fra verdens to største økonomier skitserede søndag rammerne for en aftale om at pause de skærpede amerikanske toldsatser samt kinesisk eksportkontrol på sjældne jordarter. Det sker forud for torsdagens møde mellem USA´s præsident, Donald Trump, og Kinas Xi Jinping.
- Skiftet af fokus til forhandlingerne med Kina får markederne til at åbne højere, men kun et positivt resultat vil være bæredygtigt, siger Guillermo Hernandez Sampere, chefhandler hos kapitalforvalteren MPPM, til Bloomberg News.
- Denne uge kan være afgørende for resten af årets kurs, med størst fokus på Federal Reserves formuleringer vedrørende pengepolitikken, siger han.
Mandag er Trump kommet til Japan og lige inden landingen sagde han til journalisterne i Air Force One:
- Jeg har masser af respekt for præsident Xi, og jeg tror, at vi får en aftale.
Gruppen af big tech-aktier i magnificent seven nyder også godt af handelsnyhederne. Nvidia stiger 2,1 pct. i den indledende handel, Amazon øger med 1,5 pct., Alphabet med 2,2 pct., Tesla med 2,4 pct., Meta Platforms med 1,8 pct., Microsoft og Apple går begge frem med 1,3 pct.
REGNSKABERNE BULDRER DERUDAF
Udover handelsnyt er der masser at tage fat på for investorerne i denne uge, hvor flere end 170 selskaber kommer med regnskab. Og der vil især blive lagt mærke til regnskaberne fra Microsoft, Apple, Alphabet, Amazon og Meta, der bliver betegnet som en syretest for Wall Streets høje værdiansættelser og aktierallyets holdbarhed.
Investorerne søger tegn på fortsat AI-relateret optimisme, som har været den primære drivkraft for aktiemarkederne i de seneste måneder. Analytikere advarer ifølge Reuters om, at investorerne søger tydelige tegn på, at deres store sats på kunstig intelligens stadig driver langsigtet vækst.
På selskabsfronten hopper biotekfirmaet Avidity Biosciences op med 42,8 pct. til 70,24 dollar på nyheden om, at det schweiziske medicinalselskab Novartis har købt amerikanerne for 12 mia. dollar kontant. Det svarer til 72 dollar per aktie i kontanter for Avidity, hvilket udgør en præmie på 46 pct. i forhold til fredagens lukkekurs, skriver Bloomberg News.
Og drikkevarekæmpen Keurig Dr Pepper stiger 7,8 pct. i de første handler efter snakke med kapitalfondene Apollo og KKR om hjælp til at finansiere dele af købet af den hollandske kaffegigant JDE Peet´s. Det drejer sig 7 mia. dollar for at berolige investorernes bekymringer om, at selskabet påtager sig for stor gæld, skriver Bloomberg News.
Oveni viser regnskabet for tredje kvartal et salg, der steg til 4,3 mia. dollar, mod konsensus blandt analytikerne på 4,1 mia. dollar, ifølge Bloomberg estimater.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her