04. okt. 2023 kl. 15:33
161 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Renter på retræte og afdæmpet jobmarked giver...

Lavere renter og indikationer om et mere afdæmpet jobmarked giver investorerne et længe ventet pusterum onsdag, hvor aktierne sendes en anelse op ved åbningen oven på et par hårde dage.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks lægger bedst fra land med en fremgang på 0,4 pct., S&P 500-indekset følger efter med et plus på 0,2 pct., og Dow Jones stiger 0,1 pct.

Det er dermed markant mere positive toner end tirsdag aften, hvor det brede S&P 500-indeks tabte 1,4 pct., mens Dow Jones smed 1,3 pct., og Nasdaq dykkede mest med 1,9 pct.

De positive toner viste sig i futuresmarkedet tidligt på dagen, efter at de høje renter dykkede en smule fra toppen. Stigningen blev udbygget hen på eftermiddagen dansk tid, da ADP-jobrapporten med en stigning på 89.000 job i september viste et mindre varmt jobmarked end ventet.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 150.000 job fra den private jobrapport, der kan bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.

Optimismen onsdag skal også set i lyset af det netop påbegyndte fjerde kvartal, hvor der ifølge Bloomberg er udsigt til højere profit hos selskaberne, og det kan være en livline til investorerne.

- En afdæmpet inflation kombineret med en forsinket effekt fra sidste års fyringer kan betyde en udvidelse af marginerne, siger Gina Martin Adams, der er global chefstrateg hos Bloomberg Intelligence.

RENTEN FALDER MENS FED-CHEF SER NYT LØFT

Onsdag er renten på den ledende tiårige amerikanske statsobligation desuden faldet lidt tilbage til xx pct. efter et plus på 12 basispoint til 4,80 pct. tirsdag, der det højeste siden 2007

Loretta Mester, som er chef for Federal Reserves afdeling i Cleveland, er parat til endnu et renteløft på det næste møde i centralbankens ledelse til november.

- Hvis økonomien på næste møde ser ud, som den gjorde ved det seneste, vil jeg foretage en yderligere renteforhøjelse, sagde Loretta Mester tirsdag ifølge Bloomberg News.

Dermed er Cleveland-direktøren på linje med flertallet i bankens ledelse, da den kvartalsmæssige prognose i september viste et renteløft mere inden nytår.

LILLY FALDER EFTER CHEF-EXIT

Medicinalkæmpen Eli Lilly får ny mand i spidsen for diabetes- og fedmeområdet, og det får aktien til at falde 0,3 pct. onsdag.

Mike Mason meddeler, at han stopper ved udgangen af året efter at have været i selskabet i 34 år. Her har han de sidste fire år stået for satsningen på det guldrandede område inden for fedme og diabetes - herunder udviklingen af Mounjaro, der er Lillys rival til Novos fedmemiddel Wegovy.

Hans aftager bliver Patrik Jonsson, der overtager stillingen første januar.

Det amerikanske medicinalfirma Moderna melder samtidig om positive resultater fra forsøg med en kombinationsvaccine mod influenza og covid-19.

Der er tale om foreløbige resultater fra fase 1/2-forsøget med mRNA-1080, som Moderna nu planægger at påbegynde et fase 3-forsøg med i 2023.

Moderna-aktien stiger 0,2 pct.

INTEL STIGER

Intel har tirsdag annonceret planer om at udskille sin forretning for programmerbare chips ud i en selvstændig forretningsenhed med henblik på en selvstædig børsnotering eller et salg af en minoritetsandel til eksterne investorer.

Aktien stiger 1,7 pct.

"Programmable Solutions Group", PSG, er en del af den forretning, som Intel fik med opkøbet af Altera for 16,7 mia. dollar tilbage i 2015.

- Over de næste to til tre år har Intel til hensigt at gennemføre en børsnotering af PSG og muligvis undersøge muligheder med private investorer for at accelerere forretningens vækst, hvor Intel fastholder en majoritetsandel, hedder det i en meddelelse.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her