De amerikanske aktier ligger lavere ved åbningen tirsdag. Dagens med spænding imødesete inflationstal for november kom ellers ind som ventet, men trods det rykker markederne ned. Futures lå en halv time før åbningen kun med marginale stigninger mod stigninger på 0,2-0,3 pct. umiddelbart før offentliggørelsen
Det brede S&P 500-indeks falder efter knap fem minutters handel 0,2 pct. efter en stigning mandag på 0,4 pct. til 4622,44. Dow Jones ligger uændret ligeledes efter en stigning på 0,4 pct. mandag. Det teknologidominerede Nasdaq-indeks falder 0,2 pct. efter en mandagsstigning ligeledes på 0,2 pct. til 14.432,49.
ORACLE LAVERE EFTER TAL
Aktierne i Oracle falder med 10,8 pct. til 102,74 dollar efter at have leveret tal efter amerikansk lukketid mandag.
Omsætningen i softwarekoncernens andet kvartal steg ellers med 5 pct. til 12,94 mia. dollar mod ventede 13,05 mia. dollar.
Det var en gedigen fremgang inden for cloud-salget, som skabte væksten i perioden. Det steg med 26 pct. til 4,80 mia. dollar, men var dog lavere end de ventede 4,86 mia. dollar. Inden for infrastruktur fik cloud-salget endnu større fremgang med en stigning på 60 pct. til 1,60 mia. dollar.
- Efterspørgslen på vores cloud-infrastruktur og generative AI-tjenester stiger med astronomisk hastighed, udtaler Safra Catz, topchef i Oracle , i regnskabet.
Det ordinære overskud per aktie blev i andet kvartal på 1,34 dollar sammenlignet med 1,21 dollar et år tidligere og mod et konsensusestimat på 1,33 dollar ifølge Bloomberg News.
ALPHABET LIDT NED EFTER DOM
Aktierne i Alphabet, moderselskabet for Google, falder 1,1 pct. til 134,70 dollar.
En enstemmig jury gav mandag videospilsproducenten Epic Games medhold i påstanden om, at Google har misbrugt sin dominerende stilling til at presse et ekstraordinært stort overskud ud af app-udviklere via sin app-butik.
Tabet af sagen kommer, mens Google kæmper med en række konkurrenceretlige udfordringer, inklusive en skelsættende retssag med fokus på søgemaskinen.
Epic Games retssag var en del af en bredere kampagne mod de gebyrer, både Google og Apple kræver af appudviklere. Google har meddelt, at de vil anke dommen.
MACY´S LAVERE - TVIVL OM KØBSTILBUD
Det amerikanske finanshus Citi har nedjusteret detailkæden Macy´s aktier til "sælg" fra "neutral", da Citi ikke tror på, at opkøbstilbuddet fra en investorgruppe bestående af Arkhouse Management og Brigade Capital går igennem.
Macy’s falder 3,5 pct. til 20,04 dollar.
Investorgruppen har fremlagt et bud på det berømte stormagasin Macy’s på 5,8 mia. dollar, eller 21 dollar per aktie, i et forsøg på at tage stormagasinet af børsen, efter at hård konkurrence fra online-rivaler har skåret en stor bid af værdien.
I mandagens handel steg aktien 16 pct.
HOTELKÆDE FÅR FJENDTLIG BUD
Den amerikanske hotelkæde Choice Hotels har tirsdag offentliggjort et købstilbud på rivalen Wyndham Hotels & Resorts efter at have fået afslag fra Wyndhams bestyrelse flere gange.
Der er ifølge Bloomberg News tale om et fjendtligt tilbud, fordi Choice nu henvender sig direkte til aktionærerne i Wyndham.
Tilbuddet til aktionærerne lyder på 49,50 dollar kontant og 0,324 Choice-aktier per Wyndham-aktie. Det giver aktionærerne mulighed for at vælge mellem en kontantbetaling, aktier eller en kombination af de to.
Aftalens værdi er omkring 8 mia. dollar, hvilket svarer til cirka 55 mia. kr.
Umiddelbart ser det ud til, at aktionærerne tager varmt imod tilbuddet.
Wyndham-aktien stiger 1,1 pct. til 79,56 dollar.
ICOSAVAX TIL VEJRS PÅ KØBSTILBUD
Det amerikanske biotekselskab Icosavax, der har fokus på udvikling af vacciner, stiger markant efter at have modtaget et købstilbud fra medicinalselskabet AstraZeneca.
Tilbuddet er på 15 dollar per aktie plus 5 dollar, når visse regulatoriske og salgsmilepæle nås. Det svarer til 1,1 mia. dollar.
Aktien stiger 49,2 pct. til 15,65 dollar.
.\\˙ MarketWire
Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her