28. jun. 2023 kl. 15:47
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Som ventet små fald - større fald til General...

Efter tirsdagens stigning åbner de amerikanske aktier med små fald onsdag. Markedet følger dermed indikationerne fra futuresmarkedet.

Der var tirsdag fremgang til de cykliske sektorer, men tirsdag var der også kursløft til vækst- og teknologiaktierne.

Onsdag falder det brede S&P 500-indeks 0,3 pct. efter ti minutters handel efter et plus tirsdag på 1,2 pct. Dow Jones falder ligeledes 0,3 pct. efter en stigning på 0,6 pct., mens Nasdaq "kun" falder 0,2 pct. efter en stigning tirsdag på 1,7 pct.

Med til den svagt negative åbning var rygter sent tirsdag om, at USA overvejer nye restriktioner på eksporten af kraftfulde mikrochips, som kan bruges til kunstig intelligens.

Desuden venter markedet på muligt nyt fra blandt andet Federal Reserve-topchef Jerome Powells kommentarer på ECB´s årlige centralbankkonference, European Central Bank Forum, i Sintra , Portugal, som kan give et fingerpeg om renteforløbet. Paneldebatten med ham og topcheferne for ECB, Bank of Japan og Bank of England startede kl. 15.30.

Den amerikanske kæmpe Nvidia steg tirsdag 3 pct., men falder onsdag 2,4 pct. ved åbningen. Selskabet henter omkring en femtedel af sin omsætning i Kina.

Meldingen om de mulige eksportrestriktioner "kan have svækket stemningen" omkring chipaktier, vurderede Vey-Sern Ling, der er direktør i Union Bancaire Privee, over for Bloomberg News tirsdag aften.

Også rivalen American Micro Devices falder. Her er faldet 1,6 pct. efter en stigning på 2,6 pct.

GENERAL MILLS FALDER PÅ SKUFFENDE PROGNOSE

Det amerikanske fødevarekoncern General Mills , som blandt andet står bag morgenmadsproduktet Cheerios og chipsmærket Bugles, har sent tirsdag skuffet med forventningerne til indeværende regnskabsår og falder onsdag.

Koncernen har før åbningen meddelt at prisstigninger ikke længere kan kompensere for faldet i efterspørgslen efter dens produkter. Fødevarekoncernen ser nu en vækst i den ordinære indtjening i regnskabsåret 23/24, der startede primo juni på en midt encifret procent. Den ordinære indtjening steg i regnskabsåret 22/23, der sluttede med udgangen af maj med 10 pct. til 4,30 dollar per aktie, oplyste General Mills samtidig.

Aktien falder på den udmelding 4,4 pct. ved åbningen onsdag efter et fald tirsdag på 1,2 pct.

PINTEREST OP PÅ WELLS FARGO NYT

Det sociale medie Pinterest stiger 5,6 pct. til 27,95 dollar, efter at Wells Fargo har opjusteret selskabets anbefaling til "overvægt" fra "neutral" og løftet kursmålet med næsten 50 pct. til 34 dollar.

Droneproducenten Aerovironment stiger 5 pct. efter at have opjusteret forventningerne mere end ventet af analytikerne. Selskabet noterer også stærk performance af selskabets droner i Ukraine-krigen, og at ordreindgangen er på rekordniveau.

Circor International, der har fly- og forsvarsindustrien som kunder, stiger 6,1 pct. til 54,55 dollar efter at have fået et bindende købstilbud fra Arcline Investment Management på 57 dollar per aktie.

Flyselskabet Delta stiger marginale 0,8 pct., på nyt om at Morgan Stanley har sat selskabet tilbage på sin liste over Top Picks i flyindustrien. Tirsdagens kapitalmarkedsdag styrkede Morgan Stanleys indtryk af selskabet, skriver Bloomberg.

Netflix stiger 0,3 pct. til 429,22 dollar i kølvandet på, at Oppenheimer har løftet kursmålet til 500 dollar fra 450 dollar.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her