11. jul. 2023 kl. 15:41
148 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Som ventet små stigninger op til tal og regns...

De amerikanske aktier stiger som ventet ved åbningen tirsdag.

Generelt vil markedet nok være afventende frem mod offentliggørelsen onsdag af inflationsudviklingen i juni i USA.

Det brede S&P 500-indeks stiger efter godt fem minutters handel med 0,2 pct. efter en stigning mandag også på 0,2 pct. Dow Jones stiger 0,4 pct. efter en stigning på 0,6 pct. mandag. Nasdaq endte 0,2 pct. højere mandag og stiger tirsdag ved åbningen 0,3 pct.

Efter et stærkt første halvår, som så aktierne i USA stige med samlet set 16 pct., har juli indtil nu budt på en mere afdæmpet handel med en mindre tilbagegang, mens investorerne venter på, at regnskabssæsonen starter fredag i denne uge.

Der gør JP Morgan Chase, Citigroup og Wells Fargo status for andet kvartal og - måske endnu vigtigere sætter ord på forventningerne til fremtiden.

Storbanken JPMorgan, der er regnskabsaktuel på fredag, stiger 0,8 pct. til 146,47 dollar efter at finanshuset Jefferies har løftet anbefalingen til "køb" fra "hold".

SALESFORCE LØFTER PRISERNE

Salesforce åbner 3,5 pct. højere i 220,34 dollar, efter at den amerikanske cloud-baserede softwarekoncern vil løfte priserne med et gennemsnit af 9 pct. for en række cloud-services med effekt fra august.

De nye listepriser vil for Professionel Edition blive sat op med 5 dollar til 80 dollar, Enterprise Edition løftes med 15 dollar til 165 dollar og Unlimited Edition hæves også med 10 pct. til 330 dollar fra 300 dollar, skriver Bloomberg News.

Salesforce udvikler CRM-software og applikationer fokuseret på salg, kundeservice, markedsføringsautomatisering, analytics og applikationsudvikling.

WD-40, der er kendt for sit sprayprodukt af samme navn til brug som blandt andet smøremiddel, stiger 12 pct. til 217,74 dollar ved åbningen efter mandag, at have leveret bedre end ventet for selskabets tredje kvartal.

Selskabet leverede et overskud per aktie på 1,38 dollar mod 1,07 dollar i tredje kvartal sidste år. To analytikere havde ifølge Bloomberg en forventning om 1,22 dollar i gennemsnit. På årsbasis steg omsætningen 15 pct. til 141,7 mio. dollar.

Iovance Biotherapeutics falder 9 pct. til 8,00 dollar, efter at have meddelt at det sætter prisen på et udbud af 20 mio. aktier til 7,50 dollar per aktie. Det er en rabat på 15 pct. i forhold til slutkursen mandag. Det falder ikke i investorernes smag.

Viridian Therapeutics falder18,5 pct. til 20,00 dollar på trods af at have leveret foreløbige positive data for selskabets medikament VRDN-001 til behandling af øjensygdomme

Den digitale ejendomshandelsplatform Zillow er blevet løftet til "overvægt" fra "neutral" af finanshuset Piper Sandler. Finanshuset vurderer, at aktien vil stige fremadrettet hjulpet af bedre makroøkonomiske forhold. Det vil bedre indtjeningen i andet halvår i år og hele næste år. Aktien stiger 7,3 pct. til 49,96 dollar.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her