De amerikanske aktieindeks åbner tirsdag med små fald, idet investorerne kigger frem mod taler fra en række topfolk fra den amerikanske centralbank for at vurdere holdningen til pengepolitikken efter den seneste nedgradering af USA´s statsgæld.
Det brede S&P 500-indeks åbner 0,3 lavere, mens Nasdaq-indekset taber 0,4 pct. og Dow Jones-indekset falder 0,1 pct.
Dermed ser det amerikanske aktiemarkeds imponerende stime på 6 handelsdage i træk med plus ud til at blive brudt.
Det er dog ikke givet på forhånd, da markedsopturen har vist sig ganske sejlivet.
Fredag nedgraderede Moody´s kreditvurderingen for den amerikanske statsgæld, og i mandagens første handler blev det brede S&P 500-indeks sendt ned med 1,1 pct. Investorerne besindede sig dog og slutfacit blev et beskedent plus for S&P 500 og Nasdaq-indekset, mens Dow Jones-indekset vandt frem med 0,3 pct.
Mindst syv topfolk fra den amerikanske centralbank er på talerstolene i løbet af tirsdagen heriblandt direktøren for St. Louis-afdelingen, Alberto Musalem.
- Høgene ventes at støtte den nuværende ´vent-og-se´-tilgang, hvor duerne sandsynligvis vil fremhæve den seneste rapport med lav inflation og den vedvarende usikkerhed fra toldsatser, på trods af den seneste aftale mellem USA og Kina, siger Achilleas Georgolopoulos, senior markedsanalytiker hos XM, ifølge Reuters.
Handlerne venter i øjeblikket mindst to rentesænkninger på 25 basispoint inden årets udgang, hvor den første forventes i september.
Mandag talte topfolk fra den amerikanske centralbank om forsigtighed med hensyn til konsekvenserne af den seneste nedgradering af den amerikanske kreditvurdering og usikre markedsforhold.
HOME DEPOT LEVERER BEDRE END FRYGTET REGNSKAB
Home Depot, som er en amerikansk byggemarkedskæde, gjorde det en my værre i første kvartal end ventet, men investorerne hæfter sig i højere grad ved en bedre end ventet udvikling i USA og fastholdte prognoser.
Tirsdag åbner aktien 1,2 pct. højere.
- Dette Home Depot-regnskab falder ind under kategorien ´bedre end frygtet´ baseret på de pæne salgstal i USA og bekræftede prognoser, skriver Adam Crisafulli fra Vital ifølge Bloomberg News.
Verdens største byggemarkedskæde med over 2200 butikker i USA, Canada og Mexico måtte se det sammenlignelige salg falde med 0,3 pct. i den tre måneders periode, der sluttede den 4. maj. Her var ventet et fald på 0,2 pct.
Til gengæld viste det sammenlignelige salg i USA en stigning på 0,2 pct. mod ventet et fald på 0,16 pct.
Onsdag aflægger konkurrenten Lowe´s sit regnskab for perioden og det samme gør supermarkedskæden Target. Førstnævnte åbner med et plus på 0,2 pct., mens sidstnævnte taber 0,1 pct.
De store Magnificent Seven-aktier såsom Nvidia, Microsoft, Apple og Amazon.com åbner med mindre fald i intervallet 0,5-1,1 pct.
Tesla går med et plus på 2,7 pct. mod strømmen, efter at Elon Musk har sagt, at han er forpligtet på at være topchef for elbilkoncernen i de næste fem års tid, samt at han bekymrer sig mere om kontrollen med Tesla end sin løn.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her