Stemningen er trykket på Wall Street fra åbningen fredag, efter at voldsomt stærke amerikanske beskæftigelsestal fra september har sendt den tiårige rente op i det højeste niveau i 16 år.
Det tager pusten fra aktiemarkedet, der indleder fredagen klædt i rødt.
Futures havde ellers indikeret plusser op til jobrapporten, der viste en jobskabelse uden for landbruget på 336.000 nye job. Det var næsten dobbelt så mange som ventet, og øger sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank får behov for at hæve sin rente endnu engang inden årets udgang.
Det teknologitunge Nasdaq-indeks, der traditionelt er det mest rentefølsomme, falder med 0,7 pct. fra åbningen. S&P 500-indekset taber 0,5 pct., og Dow Jones-indekset ligger 0,4 pct. lavere.
REGNSKABSSÆSONEN NÆRMER SIG
Nedturen kommer forud for en travl næste uge, hvor regnskaberne for tredje kvartal begynder at tikke ind. Blandt andet vil de tre storbanker JPMorgan Chase, Wells Fargo og Citigroup gøre status.
Blandt de store navne falder Tesla med 3,3 pct. fra åbningen. Elbilproducenten har skåret priserne i USA på Model 3 og Model Y, efter at leveringerne ikke levede op til forventningerne i tredje kvartal.
Tesla leverede i alt 435.059 biler i tredje kvartal, hvilket var færre end i andet kvartal, og omkring 20.000 mindre end ventet i analytikerkredse ifølge Bloomberg News.
For at nå sit mål om leveringer af 1,8 mio. biler i år, skal Tesla nu levere over 475.000 biler i fjerde kvartal.
LEVI STRAUSS NEDJUSTERER
Tøjkoncernen Levi Strauss, der kører med skævt regnskabsår, nedjusterede torsdag aften efter børslukketid sin prognose for salgsvæksten i 2022/23.
Levi´s regner nu med en vækst i omsætningen på 0-1 pct. mod oprindeligt 1,5-2,5 pct. Samtidig ses indtjeningen per aktie nu ende i den lave ende af det tidligere udmeldte interval i 1,10-1,20 dollar.
Udviklingen i cowboybukseimperiets tredje kvartal var samtidig til den svage side.
Aktien falder over 5 pct. i den tidlige handel.
OPKØBSRYGTER OM EXXON
Fra rygtebørsen er der nyt om Exxon Mobil, der skal være på vej til at købe skiferolieselskabet Pioneer Natural Resources. Det oplyser anonyme kilder til Reuters.
Exxon Mobil falder 2,7 pct., mens Pioneer Natural brager i vejret med over 9 pct.
Også i medicinalbranchen er der ubekræftede forlydender om en mulig handel.
Her skal den franske medicinalkæmpe Sanofi have set sig lun på Mirati Therapeutics, der i færd med at lancere sit første lægemiddel ved navn Krazati til behandling af lungekræft. Det skrev Bloomberg News torsdag.
Mirati steg efterfølgende med over 45 pct., men falder fredag 1,3 pct. fra åbningen.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her