En nedgradering af USA´s kreditvurdering hos ratingbureauet Moody´s lægger som ventet pres på de amerikanske aktier fra åbningen mandag, hvor der blandt andet er pres på aktier som Tesla, Apple og Walmart.
Efter få minutters handel ligger det brede S&p 500-indeks 1,0 pct. lavere i 5900,13, Dow Jones-indekset falder 0,6 pct., mens Nasdaq-indekset har lagt ud med et fald på 1,3 pct.
Udover nyheden fra fredag aften om, at Moody´s har sænket kreditvurderingen af amerikansk statsgæld til "Aa1" fra "Aaa", hører det også med til historien, at de amerikanske aktier har taget pæn revanche den seneste måned, hvor markedet har kæmpet sig tilbage efter de fald, der umiddelbart fulgte i kølvandet af den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig.
Det brede S&P 500-indeks steg alle ugens dage i sidste uge, og fredagens plus på 0,7 pct. til 5958,38 sendte det op i det højeste lukkeniveau siden 24. februar.
Moody´s begrunder primært USA´s sænkede vurdering med landets enorme statsgæld, der i øvrigt kan stige med flere tusinde milliarder over det næste årti, hvis Trump-administrationens lovforslag om skattelettelser bliver vedtaget i den nuværende form.
Søndag godkendte et vigtigt kongresudvalg skattepakken, som ifølge Investing.com kan komme til afstemning i Repræsentanternes Hus senere på ugen.
Detailkæmpen Wallmart har været lidt i vælten i weekendens løb, hvor præsident Donald Trump gav udtryk for, at selskabet skulle absorbere prisstigninger som følge af højere importtariffer, og advarede detailgiganten mod prisstigninger.
Det skete efter meldinger fra selskabet i sidste uge om, at det som følge af øgede toldomkostninger vil blive nødvendigt at hæve priserne på almindelige varer, der kommer ind fra Kina.
Walmart har lagt ud med et fald mandag på 2,2 pct.
Blandt de syv store omtalt som "Magnificent Seven", er der fald i alle bortset fra i Microsoft, som stiger 0,2 pct. Hårdest ramt blandt dem er Tesla med et fald fra åbningen på 4,1 pct. til 335,76 dollar.
De sidste par uger er Tesla-aktien dog steget pænt fra et niveau omkring 280 dollar.
AI-darlingen Nvidia dykker desuden 0,8 pct., mens Apple falder 2,8 pct.
Netflix har været flyvende på børsen i år, hvor streamingaktien er skudt i vejret med 34 pct. og fredag endte i rekordhøje 1191,53 dollar.
Nu har analytikerne hos JPMorgan imidlertid valgt at sænke anbefalingen af aktien til "neutral" fra "overvægt", fremgår det af Bloomberg News. Kursmålet er dog justeret op til 1200 dollar fra 1150 dollar.
Aktien falder fra åbningen 1,1 pct. til 1178,29 dollar.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her