De amerikanske techaktier lægger stærkest fra land torsdag, hvor nyt fra Google-ejeren Alphabet er med til at skabe optimisme. Det sender Nasdaq-indekset op med 0,9 pct. fra start.
Dermed har aktierne kurs mod en positiv dag torsdag, efter at Apple, Microsoft og Nvidia ellers hang i bremsen onsdag.
Også det brede S&P 500-indeks samt Dow Jones lægger ud med plusser ved åbningen af det amerikanske marked, hvor de henter henholdsvis 0,5 pct. og 0,2 pct.
Sammen med optimisme til teknologiaktierne er blikket også blevet rettet mod jobtal, som drysses ud til markedet i ugens løb. Onsdag var der moderate fald til aktierne, selv om investorerne fik endnu en blød måling fra det amerikanske jobmarked. Det understøttede håbet om rentenedsættelser allerede i første halvdel af 2024, men omvendt vidnede det også om lavere vækst.
Torsdag er landet tal for nye ledige, der ramte inden for skiven, og fredag kommer turen til den officielle arbejdsmarkedsrapport.
Onsdag faldt det brede S&P 500-indeks med 0,4 pct., mens Nasdaq tabte 0,6 pct., og Dow Jones bakkede 0,2 pct.
Ser man længere ud i verden, har blikket især været rettet mod Japan, hvor centralbanken giver tegn til snart at forlade "verdens sidste negative renteregime", skriver Bloomberg News. Dermed er der udsigt til, at renterne skal sættes op på Bank of Japans kommende rentemøde.
ALPHABET PÅ VEJ OP
Alphabet, der ejer Google, stiger 5,7 pct. ved åbningen torsdag.
Det sker, efter at datterselskabet Google har frigivet Gemini, den "største og mest kapable AI-model", som internetgiganten nogensinde har bygget, da stort set alle analytikere er positive over for den længe ventede AI-model, skriver Bloomberg.
Annonceringen af den nye AI-model kom allerede onsdag, men det var ikke noget investorerne tog særlig bestik af, da aktien sluttede med et fald på 0,7 pct.
Finanshuset JPMorgans analytiker Dogh Anmuth bemærker, at investorer måske har været uopmærksomme på udgivelsen, men han er positiv over for Googles fremskridt på dette område.
Udviklingen smitter samtidig af på teknologiaktierne torsdag, skriver Reuters.
Hos Facebook-ejeren Meta er der planer om at indføre kryptering af beskeder på Facebook og Instagram som standardindstilling. Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge avisen, som henviser til unavngivne kilder med kendskab til sagen, vil Facebook automatisk skifte til end-to-end-kryptering af beskeder i løbet af indeværende uge.
Meta stiger 1,9 pct. ved åbningen.
Selskabet bag dating-appen Bumble ser aktien stige 1,6 pct. i ved åbningen i USA.
Det sker, efter at Wells Fargo har startet dækning af aktien med anbefalingen "overvægt", skriver Bloomberg.
KKR PÅ INDKØB
Aktierne i det britiske energiinfrastrukturselskab Smart Metering Systems skyder i vejret, efter at den amerikanske kapitalfond KKR har budt 1,3 mia. pund svarende til 11,3 mia. kr for at købe selskabet.
Smart Metering Systems-aktien stiger 41 pct. til 957 pence på børsen i London, men anderledes står det til hos køberen KKR, der stiger beskedent 1 pct.
GAMESTOP-AKTIE DYKKER
Gamestop ser aktien dykke 3,6 pct. efter et regnskab for tredje kvartal, der ifølge Bloomberg ramte forbi analytikernes estimater.
Samtidig har selskabet annonceret en ny investeringspolitik, der giver mere frihed til topchefen, men som ifølge investeringsbanken Wedbush "er den mest vanvittige beslutning nogensinde", skriver Bloomberg.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her