De amerikanske aktiehandlere rider torsdag videre på den positive bølge, som de selv slog an i onsdag,s og som nu er nået kloden rundt via markederne først i Asien og siden i Europa.
Kort efter åbningen af børserne i New York ligger de tre store aktieindeks i plus med 0,3 pct. for det brede S&P 500-indeks, med 0,5 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks og med 0,2 pct. for de tungeste aktiers Dow Jones-indeks.
Den positive åbning følger er lukning onsdag med plusser på 0,4 pct og 0,7 pct. for henholdsvis S&P 500 og Nasdaq, mens Dow Jones satte sig marginalt.
KUNSTIG INTELLIGENS ER KONGE
Dagens tema synes fra handelsstart at være AI-relaterede aktier efter en stærk opdatering fra verdens største producent af avancerede chips, TSCM.
Det taiwanske selskab hævede sin omsætningsprognose for hele året på baggrund af positive udsigter for investering i kunstig intelligens. Hollandske ASML, som er europæisk gigant inden for udstyr til fremstilling af computerchips, kunne allerede onsdag oplyse, at tilbagegangen for bestillinger ikke er nær så slem som frygtet, og det skabte glæde på børsen i Amsterdam.
Derudover har en aftale om datacenter for 40 mia. dollar mellem kapitalforvalteren Blackrock og Nvidia bidraget til at styrke forhåbningerne til fremtiden for kunstig intelligens. I de tidlige børshandler giver udviklingen anledning til et løft for chip-aktier i Nvidia på 1,4 pct. for Micron Technology på 2,7 pct. og for Broadcom på 0,9 pct.
Mere generelt er også udsigten til en snarlig rentenedsættelse efter rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sidst i oktober med til at styrke markedets indstilling.
PARTNERSKAB OM PLATFORM
Blandt dagens mere konkrete nyheder er også oplysninger fra de to softwareudviklere Snowflake og Palantir om, at de er gået sammen i et partnerskab, hvor de får mulighed for at trække på hinandens færdigheder inden for kunstig intelligens.
Som led i samarbejdet vil Snowflakes platform AI Data Cloud blive integreret med Palantirs platforme Foundry og Artificial Intelligence Platform, skriver Snowflake i en meddelelse.
Snowflake stiger 2,3 pct., og Palantir øger 0,3nvidia pct. i den indledende handel efter nyheden.
BEDRE BANKER
I finansverden har US Bancorp lagt sig i slipstrømmen af banker med gode regnskabspræstationer i tredje kvartal.
Onsdagens regnskab fra banken viser indtægter for 7,33 mia. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 7,17 mia. dollar.
Indtjeningen per aktie på 1,22 dollar er også bedre end ventet. Her lød konsensus på 1,12 dollar.
Umiddelbart giver det et plus for aktien i US Bancorp 1,7 pct.
Også BNY Mellon har overrasket positivt på både omsætning og indtjening i regnskabet for tredje kvartal. Men reaktionen er ikke prangende, efter at solide bankregnskaber i forvejen har givet anledning til pæne kursstigninger til bankaktierne de seneste dage. Aktien i storbanken åbner 1,6 pct. lavere.
Softwareudvikleren Salesforce har ved et investorarrangement estimeret tocifret salgsvækst, og det tages godt imod i aktiemarkedet, hvor aktien stiger 6,9 pct. Omsætningen ventes i 2030 at nå 60 mia. dollar.
TVIVL OM TESLA
Franske BNP Paribas Exane ser ikke det store lys i aktiecasen i den amerikanske elbilproducent Tesla, som indledes med den negative anbefaling "underperform" grundet bekymring over værdisætningen. Aktien viger 0,2 pct. i de første handler.
Hewlett Packard Enterprise falder 9,2 pct. fra handelsstart, efter at it-konsulentselskabet har varslet et årligt overskud og en omsætning, der ligger under Wall Streets forventninger.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her