15. okt. 2025 kl. 17:48
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA´s Bessent: Kandidater til formand for Fed indsnævret ...

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil sandsynligvis få en liste med tre til fire kandidater til posten som formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, efter Thanksgiving.

Det udtaler den amerikanske finansminister, Scott Bessent, under et interview med det amerikanske finansmedie CNBC onsdag.

Under interviewet udtalte Scott Bessent, at kandidater til posten som centralbankchef er blevet indsnævret til fem fra 11. Den næste runde af interviews for posten vil være efter den kommende tur til Asien. I samme ombæring fraskriver Scott Bessent sig selv som en mulig kandidat til posten.

CNBC har tidligere skrevet, at de fem kandidater er den nuværende næstformand i centralbanken, Michelle Bowman, styrelsesrådsmedlem Christopher Waller, direktør for USA´s Nationale Økonomiske Råd Kevin Hassett, tidligere styrelsesrådsmedlem Kevin Warsh og investeringsdirektør i Blackrocks global fixed income-forretning Rick Rieder.

Sideløbende udtalte Scott Bessent, at et kriterium for den kommende centralbankchef for Federal Reserve er at have "et åbent sind".

Den næste centralbankformand til sandsynligvis blive udnævnt til en 14-årig periode som formand, der begynder i starten af 2026, og dermed vil erstatte den nuværende formand Jerome Powell, når hans periode udløber i maj næste år.

Thanksgiving er den 25. november i år.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her