19. jun. 2025 kl. 06:33
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA´s centralbank fastholdt onsdag igen renten i 4,25-4,5...

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt onsdag sin toneangivende rente i intervallet 4,25-4,50 pct.

Det fremgår af en meddelelse fra banken.

Beslutningen om at holde renten uændret var helt som ventet, da 95 ud af 95 analytikere og økonomer adspurgt af Bloomberg News havde spået netop det udfald.

Handelen med rentefutures indikerede samtidig kort før offentliggørelsen af rentemeldingen en sandsynlighed på næsten nul for en lempelse af pengepolitikken.

FJERDE PAUSE I TRÆK

Det var fjerde rentemøde i træk, at Federal Reserve holdt sin rente i ro, da det også var tilfældet på møderne i januar, marts og maj.

Inden da havde banken lempet sin rente på de sidste tre møder af 2024, i september, oktober og december, med samlet set 1,00 pct.point.

Inden rentesænkningen i september sidste år havde renten også været "på pause" i niveauet 5,25-5,50 pct. siden juli 2023, da den sidste forhøjelse af den toneangivende rente i den hurtigste stramingscyklus i 40 år blev foretaget.

Den stramningscyklus blev indledt i marts 2022, da renten lå omkring nul - helt præcist i intervallet 0,00-0,25 pct.

Den amerikanske centralbank har to hovedmål. Det ene er prisstabilitet, som den udtrykker ved en årlig kerneinflation på 2,0 pct., mens det andet er maksimal beskæftigelse.

Kerneinflationen, målt på PCE Core, var senest i april på 2,5 pct., mens ledigheden i maj blev opgjort til 4,2 pct.

Federal Reserve har onsdag samtidig bestemt sig for at fastholde sit program for reduktionen af bankens balance med maksimal 5 mia. dollar om måneden for statsobligationernes vedkommende, mens reduktionen af realkreditobligationer er på op til 35 mia. dollar.

Onsdagens beslutninger i Federal Open Market Committee (FOMC), det bestemmende renteudvalg i Federal Reserve, var enstemmig.

FAKTA - tabel over Federal Reserves rentebevægelser siden starten af 2008:

RENTEBEVÆGELSER FOR FED FUNDS RATE:

#DATO BEVÆGELSE NYT RENTEINTERVAL I (basispoint) %---------------------------------------------------18. december 2024 -25 4,25-4,507. november 2024 -25 4,50-4,7518. september 2024 -50 4,75-5,0026. juli 2023 25 5,25-5,503. maj 2023 25 5,00-5,2522. marts 2023 25 4,75-5,001. februar 2023 25 4,50-4,7514. december 2022 50 4,25-4,502. november 2022 75 3,75-4,0021. september 2022 75 3,00-3,2527. juli 2022 75 2,25-2,5015. juni 2022 75 1,50-1,755. maj 2022 50 0,75-1,0016. marts 2022 25 0,25-0,5016. marts 2020 -100 0,00-0,253. marts 2020 -50 1,00-1,2531. oktober 2019 -25 1,50-1,7519. september 2019 -25 1,75-2,001. august 2019 -25 2,00-2,2520. december 2018 25 2,25-2,5027. september 2018 25 2,00-2,2514. juni 2018 25 1,75-2,0022. marts 2018 25 1,50-1,7514. december 2017 25 1,25-1,5015. juni 2017 25 1,00-1,2516. marts 2017 25 0,75-1,0015. december 2016 25 0,50-0,7517. december 2015 25 0,25-0,5016. december 2008 -75 til -100 0,00-0,2529. oktober 2008 -50 1,008. oktober 2008 -50 1,5030. april 2008 -25 2,0018. marts 2008 -75 2,2530. januar 2008 -50 3,0022. januar 2008 -75 3,50---------------------------------------------------#

Kilde: https://www.federalreserve.gov/

*** Federal Reserve hæver renten for at bekæmpe inflation ved at bremse økonomisk aktivitet, og den primære transmissionsmekanisme er gennem finansmarkederne. Højere låneomkostninger fører til færre investeringer og mindre forbrug, en dynamik, som forstærkes, når højere rentesatser også påvirker aktiernes og obligationernes kurser og prisen på andre aktiver.

*** Det omvendte gør sig gældende, når centralbanken sænker sin rente. I det tilfælde gøres de finansielle betingelser mere lempelige. Så øges investeringerne, og der forbruges mere. Prisen på aktier såvel som obligationer stiger alt andet lige.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her