16. apr. 2025 kl. 13:28
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA´s femtestørste bank overrasker positivt med gebyrindt...

Overraskende høje gebyrindtægter og stor omkostningsdisciplin sikrede et første kvartal over forventning hos den amerikanske bank U.S. Bancorp.

Det skriver Bloomberg News, efter at USA´s femtestørste bank har fremlagt sit regnskab for årets tre første måneder.

I perioden voksede U.S. Bancorps ikke-renterelaterede indtægter med 5 pct. til 2,84 mia. dollar, mens konsensus blandt analytikerne var indtægter på 2,79 mia. dollar.

Samtidig faldt omkostningerne med 5,1 pct. til 4,21 mia. dollar, hvilket var nogenlunde som ventet.

- Vi håndterede omkostningerne med disciplin og leverede positive 270 basispoint i driftsmæssig gearing på justeret basis - vores tredje kvartal i træk med årlig vækst i indtægterne, der oversteg omkostningerne, siger bankens administrerende direktør, Gunjan Kedia, i en meddelelse.

U.S. Bancorps nettorenteindtægter endte i første kvartal på 4,09 mia. dollar, hvilket også var nogenlunde efter analytikernes bog. Konsensus var ifølge Bloomberg News 4,11 mia. dollar.

Aktien stiger 1,0 pct. i det amerikanske formarked.



.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her