De amerikanske aktier faldt igen torsdag, for tredje dag i træk, da flere negative historier prægede nyhedsbilledet.
Stemningen er ikke ændret markant fredag morgen, hvor futures indikerer kursfald på 0,1 pct. i det brede marked, når handlen går i gang igen i New York senere på dagen.
Investorerne havde fokus på stærke amerikanske nøgletal, som kan betyde, at USA´s centralbank, Federal Reserve, ikke er færdig endnu med at hæve sin rente.
Onsdag var der en overraskende stigning i ISM Service, og torsdag var det antallet af nytilmeldte ledige, som i sidste uge var i det laveste siden februar.
Desuden var der tegn på pres på den globale vækst, da Kina igen i august så sin eksport falde, mens den tyske fremstillingsindustri også halter.
Ydermere var investorerne bekymrede over onsdagens historie i The Wall Street Journal om, at styret i Kina har forbudt regeringsansatte at anvende iPhone. Derfor var Apples aktie igen udfordret, og det bredte sig til andre teknologinavne.
Det brede S&P 500-indeks faldt derfor 0,3 pct., men det var på et tidspunkt i minus med 0,8 pct.
Nasdaq smed mest torsdag med 0,9 pct., mens Dow Jones derimod vandt 0,2 pct., hvilket især skyldtes fremgang inden for sundhedssektoren og forsyning.
- Kursfaldene skyldes efterveerne på nyheden fra Kina omkring Apple, og om at man måske udvider forbuddet mod iPhone, så statsansatte ikke må bruge dem, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.
- Underleverandørerne dykker sammen med Apple, og der tages også noget gevinst i Nvidia.
APPLE TRAK NED
I S&P 500 klarede defensive forsyning sig bedst med et plus på 1,3 pct., mens sundhed gik frem med 0,5 pct.
I den anden ende trak it ned med 1,6 pct., fortrinsvist tynget af Apple, mens cykliske sektorer som råvarer og materialer samt industri faldt 0,3-0,4 pct.
Inden for vækstsektorerne endte cyklisk forbrug derimod i plus med 0,5 pct., mens kommunikationsservice vandt 0,1 pct.
Apple tyngede mest af alle i hovedindekset med et minus på 2,9 pct.
Udover det kinesiske forbud var aktien også presset af, at Huawei, der for nyligt har overrasket med en ny 5G-telefon til trods for amerikansk forbud mod salg af 5G-chip til koncernen, står på spring i kampen om markedsandele i Kina, hvor Apple henter knap 20 pct. af sin omsætning.
Inden for it faldt chipkæmpen Nvidia også 1,7 pct., mens Broadcom mistede 1,8 pct., Applied Materials tabte 3,2 pct., AMD smed 2,5 pct., og Qualcomm bakkede 7,2 pct. Her var det frygten for udvidede kinesiske forbud, som ramte aktierne.
Microsoft smed også 0,9 pct., og inden for cyklisk forbrug faldt Tesla med 0,2 pct., mens Amazon omvendt vandt 1,8 pct., og i kommunikationsservice faldt Meta Platforms 0,2 pct.
RIDER OGSÅ FEDMEBØLGEN
I sundhed så det positivt ud. Eli Lilly kørte reelt parløb med Novo Nordisk og steg 2,4 pct. til nyt rekordniveau.
Eli Lilly rider for tiden med på fedmebølgen, der også løfter Novo, da selskabets potentielle middel til behandling af svær overvægt, Mounjaro, ventes godkendt inden for kort tid, og det har vist sig meget effektivt i de kliniske forsøg.
I samme sektor var der imidlertid også fremgang til Johnson & Johnson på 1,3 pct., mens Unitedhealth Group vandt 1,7 pct.
I bunden af S&P 500 faldt producenten af harddiske Seagate Technology med 10,9 pct., da Barclays valgte at sænke sin anbefaling af aktien til "ligevægt", fordi banken ikke ser nogen genrejsning af væksten lige foreløbig.
Uden for S&P 500 var der fokus på Gamestop, der trods et bedre end ventet kvartalsregnskab, som sendte aktien mere end 10 pct. op i onsdagens eftermarked, måtte nøjes med plus 0,8 pct. i ordinær handel.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her