Efter mandagens store kursfremgang kølede de amerikanske aktier tirsdag af med beskedne fald.
Og den svage udvikling ser ud til at fortsætte onsdag. Futures indikerer marginale fald omkring 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
Olieprisen fik tirsdag et comeback efter et tungt fald mandag, men alligevel trak energiaktierne igen ned, mens de teknologitunge vækstsektorer registrerede en blandet udvikling trods et skuffende kvartalsregnskab fra sydkoreanske Samsung.
Markedsrenterne dansede samtidig tirsdag lidt på stedet, da der ikke var vigtige nøgletal i kalenderen, og da investorerne var afventende inden torsdagens og fredagens data for forbruger- og producentpriserne.
Det brede S&P 500-indeks satte sig på den baggrund med 0,2 pct. Dow Jones faldt tirsdag imidlertid mest med 0,4 pct., mens Nasdaq omvendt steg 0,1 pct.
- Vi ser denne her afventende indstilling fra investorerne. Der er ikke rigtig noget momentum, og investorerne føler ikke rigtig, at de går glip af noget, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.
- Det er drevet af enkelte selskabsnyheder. I teknologi er der fokus på Juniper, som muligvis bliver opkøbt, og Nvidia har fået lov til at sælge nogle særlige chips til Kina, og derfor stiger de to.
Danske Banks investeringsekspert vurderer udover de vigtige prisnøgletal for december, der offentliggøres sidst på ugen, at investorerne også gør klar til regnskabssæsonen, der skydes i gang fredag med tal fra flere af storbankerne.
Mandag steg det amerikanske marked kraftigt med 1,4 pct., men det var mere teknisk betonet.
- Mandagens stigninger var drevet af optioner, så vi mangler stadig, at de rigtige penge kommer ind i markedet, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen.
APPLE TRAK NED
I S&P 500 toppede it-aktierne med et plus på 0,3 pct. Kommunikationsservice vandt samtidig 0,1 pct., mens cyklisk forbrug mistede 0,1 pct.
I den anden ende tabte energiaktierne 1,6 pct., selv om olieprisen steg med 1,9 pct., men der var også pres på andre cykliske sektorer som råvarer og materialer, som tabte 1,1 pct., og finans, der bakkede 0,7 pct.
Det var blandt andet Apple, der tirsdag trak ned i markedet med et minus på 0,2 pct. Her var fokus på Samsungs skuffende regnskab, som ifølge Bloomberg News for sjette kvartal i træk viste et indtjeningsfald på baggrund af udfordringer inden for chipsalget og i forbrugersalget.
Microsoft, også inden for it, steg dog 0,3 pct. Chipkæmpen Nvidia vandt også 1,7 pct. og endte dermed igen i rekord i 531,40 dollar.
I cyklisk forbrug gik de to hovednavne hver sin vej. Amazon steg 1,5 pct., mens Tesla tabte 2,3 pct. og trak mere end nogen anden ned i markedet. I kommunikationsservice steg Alphabet dog 1,5 pct.
Inden for energi trak Exxon Mobil ned med 1,2 pct., og Chevron tabte 2,5 pct., mens storbankerne JPMorgan og Bank of America satte sig henholdsvis 0,8 og 1,6 pct.
Blandt vinderne tirsdag var biotekselskabet Illumina, som blev løftet 4,6 pct. efter foreløbige tal for fjerde kvartal, der var bedre end ventet.
ØRSTED-PARTNER SANK
Helt i toppen af S&P 500 vandt Juniper Networks noget mere i form af et plus på 21,8 pct., da The Wall Street Journal fra unavngivne kilder erfarede, at selskabet måske vil blive opkøbt af it-konsulenten Hewlett Packard Enterprises for omtrent 13 mia. dollar. Hewlett Packard Enterprises var omvendt af samme årsag røget til bunds i i hovedindekset med 8,9 pct.
I den negative ende lå også Eversource Energy, der er danske Ørsteds partner på tre store havvindprojekter i USA. Aktien dykkede 7,8 pct. efter en melding mandag aften om, at selskabet nedskriver værdien af de tre projekter med op mod 1,6 mia. dollar. Ørsted har selv tidligere annonceret nedskrivninger for 28,4 mia. kr., men de omfattede da også andre projekter.
Eversource gentog mandag desuden, at selskabet er i forhandlinger om at sælge ejerandelene på 50 pct. i de tre projekter.
Boeing faldt desuden igen tirsdag med 1,4 pct. i kølvandet af problemer med et 737-MAX-9 fly, hvor passagerer i sidste uge i et fly ejet af Alaska Air oplevede, at et sidepanel blæste ud. Flytypen er nu groundet i USA, og efterfølgende har United Airlines konstateret løse bolte ved vinduerne i flere fly.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her