Efter fem handelsdage i træk med plusser og en stigning på mere end 10 pct. over tre uger bakkede de amerikanske aktier endelig tirsdag.
Udviklingen var trukket af teknologiselskaberne, selv om renterne igen satte sig lidt.
Investorerne var nervøse inden tirsdagens store begivenhed, som var kvartalsregnskabet efter lukketid fra chipkæmpen Nvidia, der om nogen har trukket for i stigningerne baseret på optimismen omkring kunstig intelligens.
Det brede S&P 500-indeks faldt derfor 0,2 pct., og det samme gjorde Dow Jones. Nasdaq smed mest med et minus på 0,6 pct.
- Der sker ikke rigtig noget i aktierne tirsdag. Egentlig heller ikke på renterne. Vi fik en lettelsens suk over, at det ikke blev værre mandag omkring OpenAI. Vi har samtidig ventet på referatet af det seneste rentemøde, og selvfølgelig har vi Nvidias regnskab senere tirsdag. Så investorerne er nervøse og afventende, siger seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen til MarketWire.
- Tirsdag er det teknologi, som trækker ned. Især chips på grund af Broadcom, fortsætter han.
Broadcoms opkøb af Vmware blev mandag godkendt i Kina, men med betingelser, og det pressede aktien.
Onsdag morgen peger futures for de tre ledende amerikanske indeks på alt fra en stigning på 0,1 pct. til et fald i samme takt.
MICROSOFT PRESSET NED
I S&P 500 var det it-aktierne, som tirsdag trak mest ned med et minus på 0,8 pct. Cyklisk forbrug tabte samtidig 0,4 pct., og lidt højere oppe på listen var der et marginalt minus til kommunikationsservice.
Det gik omvendt bedre for råvarer og materialer med et plus på 0,4 pct., og samtidig blev sundhedssektoren løftet 0,6 pct.
Det var tirsdag Microsoft, der modsat af udviklingen mandag, trak mest ned i markedet med et minus på 1,2 pct. Ligeledes inden for it mistede Apple også 0,4 pct., mens Nvidia smed 0,9 pct. inden sit regnskab.
SPÆNDING OMKRING NVIDIA
Nvidia, som mandag sluttede i rekord, nærmest smadrede forventningerne i forbindelse med sit foregående regnskab, og aktien er i år steget med næsten 250 pct.
- En ting er, om man slår analytikernes forventninger, en anden er, om Nvidia når investorernes. Sker det, kan vi få et nyt træk i aktierne, mener Danske Banks investeringsekspert.
- Der er mange investorer, som stadig ikke er kommet med ind i aktierne, så det kan klemme opad, hvis Nvidia sætter den lige i skabet, sagde Lars Skovgaard Andersen inden regnskabet.
Selve regnskabet viste sig at være bedre end ventet, og også prognosen for fjerde kvartal var over konsensus.
Aktien blev alligevel holdt tilbage i eftermarkedet af en melding om Kina.
I en separat melding flager Nvidia nemlig for, at den amerikanske regerings restriktioner på salg af de mest avancerede chipteknologier til Kina, der nu kræver forudgående licens fra myndighederne, vil tage en stor bid af salget inden for datacentre.
Et andet chipnavn fik også opmærksomhed tirsdag, og det var Broadcom, som fik de kinesiske myndigheders konkurrencegodkendelse af opkøbet af Vmware for 61 mia. dollar. Broadcom faldt dog alligevel med 1,5 pct. på grund af betingelserne for godkendelsen.
I cyklisk forbrug tabte Amazon 1,5 pct., mens Tesla derimod vandt 2,4 pct. I sektoren var der dog nedtur for byggemarkedskæden Lowe´s, som faldt med 3,1 pct. efter en nedjustering, hvilket også trak konkurrenten Home Depot i minus med 0,9 pct.
I samme sektor faldt elektronikkæden Best Buy også med 0,7 pct. efter en nedjustering af salgsforventningerne.
I kommunikationsservice mistede Meta Platforms 0,9 pct., mens Alphabet vandt 0,5 pct.
I TOP EFTER REGNSKAB
På regnskabsfronten var der belønning og en topplacering i hovedindekset til medicoselskabet Agilent med et plus på 8,7 pct. Trods et fald i omsætningen i fjerde kvartal på 9 pct. var regnskabet nemlig bedre end ventet.
Uden for S&P 500 kom der også tal fra en række kendte detailnavne.
Varehuskæden Kohl´s var et af dem, og aktien faldt med 8,6 pct. efter det syvende kvartal i træk med tilbagegang i salget.
Tøjkæden Abercrombie & Fitch lagde også tal frem og opjusterede vækstforventningen, og aktien vandt derfor 2,4 pct.
Dick´s Sporting Goods opjusterede ligeledes efter et stærkt kvartal, og det gav en belønning til aktien på 2,2 pct.
Tøjkæden Burlington Stores trumfede dog dem alle og steg 20,7 pct., da tredje kvartal var bedre ende ventet, og da koncernen har haft en "solid" start på det nye kvartal i november.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her