Den amerikanske aktiehandel sluttede fredag af med pæn fremgang og sikrede sig dermed grønne tal for alle ugens dage.
Mandag morgen breder der sig til gengæld negative bølger i kølvandet på fredagens nedjustering af USA´s overordnede kreditværdighed til "Aa1" fra "Aaa" hos det amerikanske kreditvurderingsbureau Moody´s.
Futures indikerer kursfald på 0,6-1,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
Der var til en start en uensartet udvikling blandt de store teknologinavne, men ud på eftermiddagen vendte de fleste af dem også i plus, og samtidig var der lettelse i sundhedssektoren, der ellers i 2025 har halset efter det bredere marked og mere eller mindre mistet sin status som sikker havn.
Investorerne fik kursfremgangen til trods en nedslående måling fra University of Michigan med et fald i forbrugertilliden i maj, til det næstlaveste niveau nogensinde, mod en ventet stigning, samtidig med at toldkrigen i den grad også har sat sig i amerikanernes inflationsforventninger, så de nu regner med prisstigninger på 7,3 pct. på et års sigt og 4,6 pct. på fem-ti års sigt.
Det brede S&P 500-indeks steg 0,7 pct., og derfor blev det til et samlet ugeplus på 5,3 pct. - især løftet af fremgangen mandag på 3,3 pct., da det kom frem, at Kina og USA blev enige om en 90-dages våbenhvile i handelskrigen.
Dow Jones gik samtidig frem fredag med 0,8 pct., ligesom Nasdaq vandt 0,5 pct.
- Frygten for et dårligt udfald i toldforhandlingerne aftager hurtigt, siger Louis Navellier, investeringschef hos Navellier & Associates, til Bloomberg News.
- Overordnet set en solid uge, og momentum er stadig til opsiden.
ENDELIG ET PLUS
I S&P 500 var det fredag sundhedsaktierne, der klarede sig bedst med et plus på 2,0 pct., da Novo-konkurrenten Eli Lilly trak op med en fremgang på 3,3 pct., og da USA´s største sygekasse, Unitedhealth, vandt 6,4 pct., hvilket var fredagens største stigning i hovedindekset, men dog stadig sluttede ugen med et fald på 23 pct. efter en trukket prognose tirsdag og beskyldninger om bedrageri torsdag.
Der var samtidig et løft til forsyningssektoren på 1,4 pct., mens dagligvarer steg 1,1 pct.
Altså typisk defensivt i top.
I den anden ende satte energi sig 0,2 pct., selv om olieprisen steg let, mens der var et plus til it på 0,1 pct. De to øvrige teknologitunge sektorer, cyklisk forbrug og kommunikationsservice, vandt også 0,7 og 0,9 pct.
I hovedindekset og inden for it trak Microsoft op med 0,3 pct., mens Apple satte sig 0,1 pct. Der var desuden minus til chipproducenten Broadcom på 1,7 pct. Den store konkurrent, Nvidia, rullede derimod i mål lidt efter hovedfeltet og steg 0,4 pct., hvilket sikrede et ugeplus på 16 pct. efter nyt om salg af AI-chip til flere lande i Mellemøsten.
Der var dog fortsat pres på Meta Platforms, som mistede 0,6 pct. Torsdag faldt aktien også 2,4 pct., da det kom frem, at lanceringen af koncernens AI-satsning, den store sprogmodel med navnet "Behemoth", igen udskydes.
Til gengæld var der ligeledes i kommunikationsservice et pus til Alphabet på 1,2 pct., mens Netflix fortsatte fremgangen og steg 1,2 pct. til endnu en rekord i 1191,53 dollar.
Tesla var sikrede sig samtidig et plus på 2,1 pct. og løftede mere end nogen anden op i markedet fredag.
Investorerne inden for dagligvarer fik fordøjet Walmarts negative signaler om told og prisstigninger i torsdagens kvartalsregnskab, hvorfor aktien vandt frem med 2,0 pct., ligesom konkurrenten Costco steg 1,5 pct.
LUNKEN PROGNOSE
Med i toppen af S&P 500 var Super Micro Computer med et løft på 5,0 pct. Her blæste der stadig medvind for serverproducenten efter nyheden tidligere på ugen om en aftale med saudiske Datavolt til 20 mia. dollar.
I den anden ende dykkede Applied Materials derimod med 5,3 pct. Producenten af halvledermaterialer skuffede nemlig torsdag aften med en lunken prognose for regnskabsåret 2025/26, som kun lige akkurat matcher forventningerne på Wall Street.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her